John Kørner foran den høje bar. Pressefoto

John Kørner

Den danske kunstner John Kørner arbejder med maleri, grafik, installation og skulptur. Stærke farver, ikke mindst gul, var længe blandt Kørners mest karakteristiske kendetegn, ofte i selskab med komplementærfarven lilla.
I de senere år har farvestyrken fortonet sig lidt, mens motiverne er blevet mere detaljerede.

John Kørner foran den høje bar. Pressefoto
Kunstner

Om
John Kørner er født i 1967 i Århus, men opvokset på Lolland. Han blev færdiguddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998. Bor og arbejder i København.

Primær medier
Maleri


Kørner henviser ofte til sine værker som ”problemer”.  Dette skal forstås på flere niveauer: Dels problemet som selve kunstens funktion: at stille os spørgsmål, så at sige levere problemer. Dels den problemstilling en kunstner må stille sig selv, når han skaber et værk; farven, formen, kompositionen, motivet som problem.

I mere abstrakt forstand er Kørners ide om problemets inderste form en farvet oval eller klat, som går igen i mange af kunstnerens værker, sammen med helt enkle figurative elementer, der kan minde os om de måder, hvorpå maleri kan bruges til at vække universelt genkendelige ting.

Som altid hos Kørner, er der åbent for beskuerens egne tolkninger. Kørners tilbagevendende agenda har nemlig altid har været, at vi selv må tage stilling gennem dialogen med hans værker. Han vil med andre ord sætte kunstoplevelsen fri.