Sidsel Meineche Hansen: End-user

Sidsel Meineche Hansens udstilling End-user i Kunsthal Aarhus sammenstiller nye og eksisterende værker, herunder skulpturer, akvareller, laserskårne tegninger, keramiske relieffer og Virtual Reality-installationer.

End-user er den første udstilling i Meineche Hansens trilogi PRE-ORDER I-III, der er skabt til tre kunstinstitutioner: Kunsthal Aarhus, KW Institute for Contemporary Art, Berlin og SMK, København. De tre udstillinger har hver sin titel og viser værker, der er skabt specifikt til de enkelte institutioner, men de deler alle den samme konceptuelle ramme, centreret omkring udviklingen af en sexrobot som et ’minimum viable product’, der kan købes på forudbestilling. Udstillingstrilogien handler om kontrol og ejerskab i forhold til dette objekt.

End-user i Kunsthal Aarhus belyser konteksten for sexrobot- prototypen. Meineche Hansen skaber en fiktion baseret på den eksisterende sex- og teknologibranches fantasiforestillinger om sexrobotter med kunstig intelligens – som allerede findes på forudbestillings-stadiet hos kommercielle udviklere. ”Indenfor tech-industrien bestemmes udformningen af et ’minimum viable product’ af slutbrugerens smag, efterspørgsel og behov. Samtidig er et objekt på forudbestilling allerede en andens ejendom”, udtaler kunstneren. Udstillingen peger på dette relationelle spændingsfelt og rejser ligeledes spørgsmål om kunstnerisk arbejde som tjeneste og forholdet mellem kunstner (som producent), værk (som produkt) samt kunstinstitution og kunstmarkedets købekraft (som slutbrugere).

Udstillingen i Kunsthal Aarhus indeholder tre nye kommissioner, en større skulptur i form af en glasfiber-støbeform, en serie akvareller og et lydværk installeret i et rekonstrueret rum. Disse værker præsenteres sammen med eksisterende værker, såsom Virtual Reality-installationerne: Second Sex War Zone (2016) og No Right Way 2 Cum (2015), som første gang blev præsenteret på Gasworks Gallery i London sammen med den kompositte tegning Methylene Blue Diluted by Female Ejaculate (2015) og det keramiske ansigtsaftryk Cite Werkflow (2016). Ved at kombinere nye og eksisterende værker bygger denne udstilling videre på kunstnerens afsøgning af de industrielle sammenhænge, der kæder virtuelle kroppe og robotkroppe sammen med menneskelig arbejdskraft. ’Robot’ (fra Robota) betyder ‘tvunget arbejde’. Kolonisering og materielle former for sexisme er derfor til stede i produktionen af sexrobotten, som prototype og kunstværk.

Kilde: Kunsthal Aarhus