Signe Jais: A Set of Points Swept By a Moving Straight Line

SPECTA åbner udstillingen A Set of Points Swept By a Moving Straight Line med nye værker af Signe Jais. Udstillingens titel er hentet fra matematikken, som er omdrejningspunktet for værkerne. Plan, opstalt, snit bliver til kegle, cylinder, hyperboloide i en række både klare og svimlende figurer, tegnet i sytråd hen over tekniske plancher og ternede papirer.

I sidste del af 1930’erne udførte den britiske billedkunstner Henry Moore en række skulpturer, der tog afsæt i 1800-tallets nybrud indenfor beskrivende geometri. Heri ligger også et afsæt for Signe Jais’ nye værker. I en værkserie med sytråd på ældre tekniske undervisningsplancher mødes matematik og kunst, og et nyt, visuelt udtryk opstår, et udtryk som kiler sig ind i mellemrummene mellem de tre. Eller måske som kit, der binder dem sammen, nogle gange stramt og fast, andre gange som figurer, der er i bevægelse. På samme måde er kombinationen af naturvidenskabelige matematik og kunsten i en slags bevægelse frem mod noget tredje, hvor den abstraktion, der kendetegner både matematikken og billedkunsten samler de to.

Mellemrum, f.eks. i arkitekturen, har længe været et gennemgående tema i Signe Jais’ værker, hvor udklip af billeder af forstadsarkitektur fra 1960’erne har repræsenteret mellemrummet mellem by og land. Til udstillingen har Jais skabt en række nye værker med fysiske, konkrete mellemrum idet sytråd spænder hen over et ”tomrum” mellem to dele. Det giver en spændstighed, og et fokus på både mellemrummet og på de punkter, der forbindes. Overordnet kan man sige, at Signe Jais ”oversætter” de matematiske modeller til todimensionelle tegninger, både i en direkte oversættelse og i en lidt ‘freestylet’ oversættelse. Tråden giver værkerne både taktilitet og rumlighed og gør at værkerne også peger tilbage på de oprindelige modeller.

Kilde: SPECTA