Silas Inoue: owΔηiʍa station

11 jan - 16 feb 2019

owΔηiʍa station er navnet på et midlertidigt, ikke-eksisterende sted. En station, som ikke har nogen geografisk placering. Udstillingen er sat sammen af fabulerende værker, der på forskellig vis arbejder ud fra begrebet transition – en bevægelse fra ét sted til et nyt – og forandring som fælles præmis for alle organismer.

Pressefoto

info

Silas Inoue: owΔηiʍa station11 jan - 16 feb 2019

owΔηiʍa station er navnet på et midlertidigt, ikke-eksisterende sted. En station, som ikke har nogen geografisk placering. Udstillingen er sat sammen af fabulerende værker, der på forskellig vis arbejder ud fra begrebet transition – en bevægelse fra ét sted til et nyt – og forandring som fælles præmis for alle organismer.

Pressefoto

Udviklingen fra larve til sommerfugl tager kun få uger. Men evolutionært har det taget millioner af år for sommerfuglen at udvikle vinger. På samme måde som sommerfuglen har mennesket været millioner af år undervejs mod sin nuværende form; homo sapiens. Noget tyder på, at vi er ved at gennemgå en ny transformation. De redskaber, vi har udviklet og benyttet siden tidernes morgen, er blevet ubeskriveligt effektive, intelligente og ikke mindst underholdende. Derfor hengiver vi os i stigende grad til dem, og smelter lidt efter lidt sammen med dem. Den magi, der findes i naturen, og som vi før i tiden behandlede med ærefrygt, har taget nye former. I dette årtusind er den ved at blive overtaget af algoritmernes magi, og af de gigantiske netværk der trækker deres tråde dybt ind i vores bevidsthed.

De fantasier, der udspiller sig i værkerne, er baseret på vekselvirkningen mellem fremtidsoptimisme og mere dystre aspekter af livets uforudsigelighed. Samtidig rummer udstillingen posthumane elementer, og tanker om de nye økologier, der vil gro ud af vores fysiske såvel som virtuelle ageren.

Silas Inoues virke er baseret på en idiosynkratisk tilgang til naturen og mennesket – begreber han ser som uadskillelige. I hans arbejde med tegning, skulptur og installation kombinerer han analytiske observationer af verden, med intuitive og fabulerende udtryk. Han beskriver stilen som quasi-asiatisk, med reference til sin halvt østlige og halvt vestlige oprindelse.

owΔηiʍa station er Silas Inoues tredje soloudstilling hos Marie Kirkegaard Gallery.

Kilde: Marie Kirkegaard Gallery

Adresse
Marie Kirkegaard GalleryHolbergsgade 17C
1057 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Åbningstider
Tirs-fre 12-17.30
Lør 12-15

Lukket i juli. Åbner 18 august

Entre pris
Gratis entré