Simon Fujiwara: Joanne

Simon Fujiwara er gennem det seneste årti blevet kendt for sine store og komplekse udstillinger. Han undersøger de grundstrukturer, der skaber os som individer og som samfund. Nu kan hans tankevækkende værk Joanne for første gang opleves i Danmark på ARKEN.

Joanne viser hans tidligere lærer Joanne Salleys mange ansigter. Værket består af en serie fritstående konstruktioner, hvor film og fotografi kombineres: På én af konstruktionerne afspilles filmen Joanne på en indbygget LED skærm på én side, mens der på modsatte side vises et fotografi. To store, fritstående lyskasser viser fotografier på begge sider.

Personen, der optræder på de forstørrede fotografier og i videoen, er Joanne Salley. Hun var Simon Fujiwaras billedkunstlærer fra 2000 til 2002. Joanne vandt i 1998 titlen som Miss Nothern Ireland, hun er kunstner, lærer og boksemester, og hun havde stor indflydelse på Fujiwara, der var legatelev på den prestigefyldte drengeskole Harrow i England. Flere år efter at Fujiwara forlod skolen, blev Joanne offer for en skandale i de engelske tabloidaviser, efter at nogle elever fandt og cirkulerede private topløse fotografier af hende. Den følgende nationale mediedækning ødelagde hendes karriere og image.

I 2016 begyndte Fujiwara og Joanne at producere en kortfilm, der skulle genskabe hendes image ved hjælp af reklame- og marketingsstrategier. Én måde at opnå det var, ifølge dem, at udnytte de sociale mediers nye muligheder: I den sfære deles følelser gavmildt, og alle er altid på fornavn. Umiddelbarhed og fortrolighed er karakteristisk for internettets nye etikette. I en verden hvor total selvudlevering anses som det ultimative tegn på autenticitet og identifikation, indser Joanne imidlertid, at hun må møde sit nye publikums ønsker med en anden form for udlevering – denne gang af følelsesmæssig karakter. Men når autenticitet og iscenesættelse værdsættes lige højt, hvilken maske skal hun så tage på?

I løbet af filmen ser man Joanne, når hun møder brandingteamet, får optaget billedmateriale og besøger den skole, som hun måtte forlade i skam. Fotografierne af Joanne, præsenteret på lyskasser, viser hende i sportstøj og i velkendte poseringer – hun fremviser en iscenesat naturlighed, der efterhånden er blevet kutyme i reklamekampagner. Selvom billederne er tydeligt iscenesatte, så signalerer de på samme tid spontanitet – et paradoks, som vi på én og samme tid anerkender og bliver forført af. Værket arbejder med dette paradoks og giver den besøgende mulighed for at opleve sin egen rolle og ambivalens. Filmen Joanne – som konspirerer og vildleder, er gennemskueligt manipulerende men også oprigtigt rørende – forsøger ikke at portrættere kvinden Joanne.

Kilde: ARKEN Museum for Moderne Kunst