Sisse Lee: Slow Feeder II

Hvad sker der, når radikale æstetiske landvindinger pludselig dukker op i hundens madskål? Hvordan ser betydningsforskydningen ud, når beholderen går fra at være brugsobjekt til at være et musealt artefakt? Hvilken værdi kan man tillægge det langsomme (kunst-)håndværk, når vores billedkultur er så domineret af hastighed og reproducerbarhed?

Hunden har overtaget førstepladsen i den digitale billedkultur. Hvad kan det være et tegn på? Hunden er et skamfuldt dyr, hvis mest bemærkelsesværdige egenskab netop er evnen til at tøjle sine lyster gennem lydighedstræning. Kunne det være, at billedet af hunden, menneskets bedste ven, hjælper os med at anskueliggøre kulturens byrde, den ulidelige kulturtilstand?

Udstillingen består af opskalerede foderskåle i stentøj og en serie strikkede billedtæpper med motiver taget fra internettet. Foderskålene (slow feeders) fremstår som afledt af en slags blodfattig formalistisk modernisme – abstrakte, geometriske relieffer, på alle måder langt fra deres praktiske oprindelse. Billedtæpperne tager imidlertid form af brugsobjekter – striktrøjer – men udgør, i kraft af deres tidskrævende tilblivelsesproces, også en modpol til deres ophav, internettets memekultur, som er baseret på hurtig, billig og uendelig kopierbar produktion og spredning.

Sisse Lee er interesseret i, hvordan ting, vores materielle omgivelser, ændrer betydning over tid, og hvad det siger om os. Slow Feeder II tager sit udgangspunkt i fremkomsten af industrielt producerede foderskåle til overivrige kæledyr og selvsamme dyrs fremtrædende rolle i internettets billedstrøm. Såvel de rent formelle som de materialemæssige kvaliteter forstørres og forvanskes på forskellig vis med et mål om at gøre det hverdagslige fremmed og det fremmede velkendt.

Kilde: PEACH CORNER