Små aktører – nye fortællinger
5 okt - 27 okt 2018Udstillingsstedet PIRPA bliver i oktober 2018 omdannet til et mini-videnscenter for boligvisioner.
Udstillingsstedet PIRPA bliver i oktober 2018 omdannet til et mini-videnscenter for boligvisioner.
Anbefalet under Det skal du se! uge 40
Udstillingsstedet PIRPA bliver i oktober omdannet til et mini-videnscenter for boligvisioner. Udstillingen, som er skabt af arkitekt Carsten Hoff, forholder sig til den aktuelle byudvikling med en appel — midt i det, der i øjeblikket er en byggeplads for de moderne boliger, der skal erstatte det gamle Grønttorv!
PIRPA er et kunstnerdrevet galleri, som i 2 år har lavet udstillinger, der på forskellig måde har forholdt sig til Grønttorvets forvandling. Kunstnerne har skabt nye fortællinger om og til området. Carsten Hoff lægger sig med sin udstilling i forlængelse af denne bestræbelse. Med eksempler fra sin egen produktion af visioner og boligprojekter og med dokumentation af internationale, visionære boligområder peger han på en mulig byudvikling med en større diversitet. Han foreslår boligprojekter, der med aktiv medvirken fra de kommende beboere er drevet af frodige forestillinger om hvad der giver livskvalitet, herligheder for fællesskabet og det offentlige rum.
Kilde: Pirpa