I 2023 åbnede Dansk Arkitektur Centers første permanente udstilling om dansk arkitektur. Udstillingen udfolder historien om dansk arkitektur fra Vikingetiden til i dag og giver dig mulighed for at rejse ind i arkitekturen og forstå, hvor helt central den er for vores demokratiske samfund.
Med udstillingen vil du opleve, hvordan arkitekturen til alle tider har spillet en central rolle for vores dannelse, vores kulturforståelse og vores fælles fremtid. Udover alle højdepunkterne i den danske arkitekturhistorie, vil der også være mulighed for at dykke ned i de enkelte stilperioder, møde arkitekterne, og opdage helt nye projekter, som har haft stor betydning for den arkitektur, vi er omgivet af i dag og i fremtiden.
Udstillingen rummer arkitektur i alle skalatrin fra bygninger og byrum til infrastruktur og landskabsarkitektur, og den vil rumme et væld af forskellige måder at opleve arkitekturen på. Ikoniske bygningsværker vækkes bl.a. til live i små omsluttende, filmiske oplevelser, der giver dig en fantastisk og nærværende oplevelse af dansk arkitektur – det bliver næsten som at stå i den fysiske bygning.

Kilde: Dansk Arkitektur Center
Kilde: Dansk Arkitektur Center