Socle du Monde Biennale 2017
22 apr - 27 aug 2017Anbefalet under Det skal du se! uge 16
HEART – Herning Museum of Contemporary Art er stolt af at invitere til den 7. og hidtil største udgave af Danmarks ældste biennale for samtidskunst, Socle du Monde, i foråret og sommeren 2017.
Anbefalet under Det skal du se! uge 16
HEART – Herning Museum of Contemporary Art er stolt af at invitere til den 7. og hidtil største udgave af Danmarks ældste biennale for samtidskunst, Socle du Monde, i foråret og sommeren 2017.
Anbefalet under Det skal du se! uge 16
Socle du Monde Biennale 2017.
…Udfordrer jorden, månen, solen & stjernerne.
Mere end 60 kunstnere vil være repræsenteret på udstillingen, der spreder sig over både museets egne sale, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, parkerne omkring begge museer og den nærliggende Herning Højskole. Biennalen en hyldest til den epokegørende italienske kunstner og provokatør Piero Manzoni (1933-63), hvis skelsættende værk Socle du Monde (Jordens Sokkel) fra 1961 har givet navn til biennalen.
7. udgave af Danmarks ældste biennale for samtidskunst udfordrer fortiden, nutiden og fremtiden
2017-udgaven af Socle du Monde Biennalen har fået den underfundige undertitel: …udfordrer Jorden, Månen, Solen og Stjernerne. Socle du Monde 2017 er ikke alene en hyldest til Manzoni men også til alle de store kunstnere før og efter ham, der lod sig udfordre til at vende vores verden på hovedet. Biennalen er således en ny udstillingsplatform, der udfordrer kunstnerne og får dem til at eksperimentere med såvel fortiden som nutiden og fremtiden.
At Manzoni under sit skelsættende ophold i Herning skrev verdenshistorie med sin kunst gør det indlysende at samle fortiden op og fortsætte udfordringen af fremtiden i netop Herning, mener Holger Reenberg, direktør for HEART ”I Socle du Monde 2017 udfordrer vi de grænseløse muligheder, naturen og universet. Fra en verden malet i tid og rum til kosmopolitiske hønsefarme under midsommernattens sol. Fra insekternes mikro-univers til den nyeste robotteknologi. Fra skønheden i en plasticpose til en gudesmuk udfordring af den mørke nattehimmel. Fra kroppens udsondringer til verdensrummets stjerneskud. Vi udstiller jordkloden. Vi tager Socle du Monde bogstaveligt: Vi udstiller klodens og universets liv – for det var, hvad Manzoni mente var det vigtigste.”
Kuratorerne og konceptet
Socle du Monde Biennalen præsenteres af en række internationalt anerkendte kuratorer under ledelse af udstillingens hollandske konceptudvikler Mattijs Visser, direktør for ZERO foundation, med kuratorerne Olivier Varenne, Jean-Hubert Martin, Daniel Birnbaum og Maria Finders . Holdet assisteres af Holger Reenberg, direktør for HEART og grundlægger af Socle du Monde Biennale , direktør for Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Lotte Korshøj og overinspektør på HEART Michael Bank Christoffersen.
Mere end 60 deltagende kunstnere: Historiske ikoner og morgendagens stjerner
Agostino Bonalumi, Ana Prvacki, Anders Bonnesen, Anthony Gormley, Armando, Art Barter, Asger Jorn, Belu Simion-Farinaru, Cameron Robbins, Carl-Henning Pedersen, Celeste Boursier-Mougenot, Charles Fréger, Chiharu Shiota, Christian Megert, Conrad Shawcross, Dadamaino, Enrico Castellani, Ernest Mancoba, Eva Steen Christensen, Francois Morellet, Gerhard Von Graevenitz, Gianni Colombo, Günther Uecker, Gutai, Hannah Heilmann, Hans Haacke, Hans Salentin, Heinz Mack, Henk Peeters, Herman Bartels, Herman De Vries, Hermann Goepfert, Hesselholdt & Mejlvang, Ilia & Emilia Kabakov, Jan J. Schoonhoven, Jef Verheyen, Keisuke Matsuura, Kimsooja, Koen Vanmechelen, Lindsay Seers, Lucio Fontana, Mahsa Karimizadeh, Mischa Kuball, Nanda Vigo, Oliver Beer, Oskar Holweck, Otto Piene, Paul Gadegaard, Paul Van Hoeydonck, Piero Manzoni, Rirkrit Tiravenija, Romuald Hazoume, Sadamaso Motonaga, Shen Yuan, Spencer Tunick, Sven Dalsgaard, Tomás Saraceno, Walter Leblanc, Wim Delvoye, Yayoi Kusama, Yves Klein, Zoro Feigl.
Organiseret af HEART – Herning Museum of Contemporary Art og ZERO Foundation, Düsseldorf. Socle du Monde Biennale 2017 er en del af AARHUS 2017 – European Capital of Culture.
Udstillingen er blevet til med støtte fra: Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Ege, Knud Højgaards Fond, Nordea Fonden, Ny Carlsberg Fondet, Oda og Hans Svenningsens Fond, Statens Kunstfond, Aarhus 2017 –European Captial of Culture, Børnehjælpsdagen, Cordura, Herning Kommune, Institut Francais, KPC, Lightpartner, Møbeltransport Danmark, Sydbank, Testmanden.
Kilde: HEART – Herning Museum of Contemporary Art
7400 Herning
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Voksne
DKK 85
Grupper over 8 pers.
DKK 70
Pensionister, studerende
DKK 70
Børn/unge under 18
Gratis