Sóley Ragnarsdóttir: Cherrystone

Beskueren lukkes ind i et hyperornamenteret og nøje komponeret univers, hvor akryl og epoxy blander sig med rav, muslingeskaller og havslebne glasstykker, på lærreder, på træ og i sirligt udsmykkede servietværker.

Baseret i udkanten af Danmark i Thy – hvor naturen er tæt på mennesket – og mennesket sommetider i naturens vold, udfolder Ragnarsdóttir sin praksis i tæt dialog med sit lokalområdes særkender. Her lever ravjægere, fiskere og surfere side om side og har tydeligt influeret kunstnerens unikke, visuelle stemme. Det har i det seneste år udmundet sig i bl.a. hængende mobiler lavet af samme materialer som surfboards, et samarbejde med en lokal båd-bygger, samt utallige rav-jagter.

Ragnarsdóttir undersøger, hvordan vi forholder os til naturen og tilbyder os en anden – mindre ordnet og mere sanselig– måde, at færdes i verden på og retter vores blik mod de livgivende forbindelser og symbioser, der kan opstå, når ellers adskilte materialer, historier og verdener mødes. I denne modige og nøje udvalgte kombination af materialer understreger kunstneren det dekoratives kunstneriske værdi, som noget, der også har en plads og berettigelse i samtidskunsten.

Til Cherrystone har Ragnarsdóttir i forlængelse af sin allerede skulpturelle tilgang til maleriet udfordret sig selv ved at lave malerier som ikke begrænser sig til det rektangulære. Kunstneren har skabt en serie af træforme, som derefter er blevet sirligt bemalede. Værkerne, der udforsker mønstre, gentagelser og komposition balancerer det hyperdekorative med det stramme og enkle, og sender visuelt tankerne henimod øjne, mønstre, lukkede muslinger eller væsner – eller et sted, hvor det abstrakte og det figurative mødes. Træ-relief-malerierne suppleres af et stort dobbeltværk – et dyptique, hvor mønstre på mønstre, tusindvis af penselstrøg og gentagelser opfylder lærredet og udfolder sig som et slags væsen på væggen.

Side om side med malerierne står en serie af nye servietmalerier, der sammenfletter relationer mellem nutidens kultur og industriel masseproduktion. Servietterne, som dateres tilbage til 1975, sammensættes med sten, muslinger og rav, som er en 50.000 millioner år gammel tidskapsel, med vidnesbyrd fra en tid inden den antropocæne tidsalder. Værkerne bliver dermed en reflektion over den tid der var, både den tid kunstnerens mor voksede op i, den tid ravet er fra, en subtil fuckfinger til patriarkatet og en pegen fremad mod noget nyt og ikke defineret. De små detaljerige værker bliver således spændstige indkapslinger af modsætningsfylde fænomener som engangskultur og overbelastning, kapitalisme og feminisme, masseproduktion og håndværk, det faktuelle og imaginære, det hverdagsagtige og det exceptionelle.

Kilde: Formation Gallery