Målet for Elsebeth Norries kunstneriske stræben er at gengive naturen ved gennem lang tids fordybelse i landskaberne og deres elementer at registrere naturen nært, stofligt og sanset uden at normalisere den, selv når den ser allermest mærkelig ud, sådan at der kommer noget både genkendeligt og fremmed over billederne.
Hun søger at give beskueren den fornemmelse af noget overvirkeligt, hun selv får, når hun betragter naturen længe. Hun er dybt forbundet med de landskaber og den natur, som i sin tid gav hende det igangsættende chok til sin kunstneriske livsbane, og hendes nysgerrighed efter at opdage nye detaljer og komme endnu tættere på og ligefrem bagved elementerne er stadig intens.
Kilde:
HUSET i Asnæs
HUSET i Asnæs