Svend, Knud og Peter på papir

Udstillingen Svend, Knud og Peter på papir viser tre kunstneres forskellige tilgange til arbejdet med papirmediet. Svend Danielsen (f.1955), Knud Odde (f.1955) og Peter Vest Holmgren (1949-2020). Det er tre kunstnere, der tilhører en generation, som parallelt med den visuelle kunst også arbejder med lyd, musik og litteratur.

Svend Danielsen har en umiddelbar eksperimenterende og vidtfavnende tilgang til kunsten. Han maler, tegner, laver installationskunst og performances samt spiller i et fluxus-inspireret band, der improviserer musikalsk med inddragelse af alverdens forskellige lyde af raslende legetøj, rytmeslag på en køkkenvask, sampling af lyde fra en computer og lignende. Gruppen, som også i mange år talte Peter Vest Holmgren, har et skiftende antal deltagere, fortrinsvis malere, ligesom den ændrer sit navn fra optræden til optræden.

Menneskeskildringer er omdrejningspunktet i Knud Oddes værk. I en række brystbilleder, en face og i profil, er de portrætterede placeret helt fremme i billedrummet, hvorved de henvender sig direkte til beskueren. Det er ikke traditionelle portrætter, da personerne er meget forenklet skildret og ansigternes konturer trukket op med sort farve, set på baggrund af en enkel, kontrasterende flade. Persongalleriet forestiller såvel anonyme mænd og kvinder som navngivne forfattere, musikere og malere eksempelvis Søren Ulrik Thomsen, Matisses assistent og model Lydia Delectorskaya samt billedkunstneren Ursula Reuter Christiansen.

Peter Vest Holmgren arbejdede i et figurative, koloristisk formsprog, hvor figurative elementer plukkes ud og sættes sammen på nye måder. Kompositionerne består derved af genkendelige former uden, at der er tale om et naturalistisk billedsprog. Efter tidligere at have arbejdet med serier med udgangspunkt i myter, legender og sagn hentet fra skulpturer i Syd og Mellemamerika og billeder med fokus på krigene både på Balkan i 90’erne og senere Iran- og Afghanistan, arbejdede han de senere år med menneskefiguren. Der er ikke tale om portrætter som sådant, men snarere om fastfrosne øjeblikke sat op i collagelignende kompositioner. Kolorismen er mættet og har referencer til modernismen.

Kilde: Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel