Tankestreger – Claus Seidel 50 års bladtegning
26 aug - 19 nov 2016I et halvt århundrede har Claus Seidel været en af Danmarks mest sete bladtegnere. Den retrospektive udstilling bringer eksempler fra de mange genrer, som han gennem årene har sat sit præg på.
I et halvt århundrede har Claus Seidel været en af Danmarks mest sete bladtegnere. Den retrospektive udstilling bringer eksempler fra de mange genrer, som han gennem årene har sat sit præg på.
Claus Seidel debuterede med at dække premieren på teaterforestillingen Bal i den borgerlige tilbage i 1966 og har siden beskæftiget sig med alle scenens genrer. Foruden skuespil er det ballet og opera, desuden er det jazz- og rockmusik, men også satire, reportage, portrætter, erotik og illustration af hele bøger.
Eftersom det i Danmark ikke er tilladt at fotografere eller filme i retssale, er Claus Seidels tegninger fra byret, landsret og højesteret i forbindelse med spektakulære sager som Tamilsagen, PFA-sagen og Farumsagen blevet set af millioner gennem TV-Avisen, uden at tegneren selv er blevet kendt.
På samme måde er Claus Seidel med lune tegnede kommentarer til det politiske liv og danskernes hverdag i en årrække blevet set af titusinder i mandelgaven Svikmøllen.
Også organisatorisk har Claus Seidel markeret sig. Fra 1978 i ledelsen af Foreningen Danske Bladtegnere, i tyve år frem til 2013 som formand. I 1995 tog han initiativ til Bladtegnermuseet, der i 2000 blev indviet på Det Kongelige Bibliotek af dronning Margrethe.
Det er Det Kongelige Bibliotek, der fejrer Claus Seidel med den retrospektive udstilling, som viser såvel hans formåen som samler tegninger fra det sidste halve århundrede til et historisk tidsbillede. Udstillingen er kurateret af Hannibal Munk og Jan Søttrup.
Kilde: Den Sorte Diamant
1221 Kbh K
Tirsdag: 08:00 - 20:00
Onsdag: 08:00 - 20:00
Torsdag: 08:00 - 20:00
Fredag: 08:00 - 20:00
Lørdag: 09:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Normal: 95 DKK
Studerende: 30 DKK
Årskort og unge under 18: Gratis entré
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja