Taylor Schultek: Chronos

Vi markerer denne sidste del af året med en forrygende flot soloudstilling, når vi slår dørene op til Taylor Schulteks verden af øde gyder, faldefærdige baggårde og maskerede drenge, der i fuld vitalitet breakdancer hen over lærredet.

Taylor Schultek har skabt hvert enkelt værk i et hyperkomplekst udformet arkitektonisk grid. Brik for brik, som en kunstnerisk bygmester, konstruerer han sine værker i systematiske lag, baseret på helt klassiske geometrisk udformede perspektivtegninger. Herfra kommer hans virtuelle sfærer langsomt til syne, og med fast hånd og stålfast blik tager han os med direkte ind i hans filosofiske laboratorium, hvor refleksionerne får frit spil. Hans undersøgende penselstrøg udforsker tidens natur og menneskets forhold til de rum, vi bevæger os i, som hviskende kalder på os med lokkende stråler af kraftfuldt neonlys.

Titlen Chronos har Schultek lånt fra den græske mytologi, hvor Chronos er personificeringen af tid, der kyndigt vogter over den lineære, kronologiske tidslinje. Som en nostalgisk programmør er bevarelsen af tid et fænomen, der i udpræget grad optager og præger hans værkproduktion. Schulteks virtuelle verdener bliver på lærredet de årer, hvorigennem der løber en sporadisk strøm af øjebliksbilleder og begivenheder fra hans egen hukommelse, som i et visuelt remix skaber en sammenhængende virkelighed – en udvidet nutid bygget op af fortidens krystalliserede brudstykker. At gå rundt i Taylor Schulteks soloudstilling er som at bevæge sig rundt i et øjebliksbillede af hans erindringer.

Rummet spiller en helt altafgørende rolle i udstillingens tre portrætter, hvor maskerede figurer roterende bevæger sig i fuld vigør, men samtidig ubevidst fastlåses i en tidsstruktur, som rummet subtilt danner ramme om. De tre figurer præsenterer tilsammen Taylor Schulteks visuelle fortolkning af den engelske filosof, John Lockes erkendelsesteori om, at mennesket er født uden bevidsthed, men langsomt opbygges lag for lag i takt med, at de oplever verden og forholder sig til den.

I udstillingens største værk B Theory / Superposition møder vi Eternalisten, en figur der befinder sig i et uendeligt rum, bygget af fortidens øjeblikke. Schultek tager udgangspunkt i filosofien om et uforanderligt blokunivers, hvor oplevelser i tid og rum ikke forårsager hinanden, men i stedet stykkes sammen som et puslespil.

Figuren med den gule hovedbeklædning i værket Presentist’s Point of Reference befinder sig i et ekstremt lavt rum, der begrænser beskueren i at observere noget som helst udenfor synsfeltet. Dette er nutidens perspektiv – en figur hvis virkelighed udelukkende udspiller sig i dette øjeblik. I Quasi-Location befinder den blåmaskerede figur sig et sted imellem, som en båd, der lader sig flyde med strømmen ned ad en målrettet sti af frihed fra alle restriktioner.

Tag med på opdagelse i Taylor Schulteks uendelige rum, der gennem dunkle porte, trappegange og korridorer, fører os helt ind i hans dybsindige tankespind, hvor tiden står helt stille!

Udstillingen viser 13 formidable oliemalerier.

Taylor Schultek vil være til stede til ferniseringen og tilgængelig for interviews.

Kilde: Gallery Poulsen