The Voices of Bornholm – Material Based Art

5 nov - 17 dec 2022

Udstillingen undersøger lag af inspiration fra et klart afgrænset område – øen Bornholm i Østersøen. Øens lange historie, placering og geologi har stor betydning for kunsterne, der arbejder her. Bornholm har en lang kulturhistorie, der i udveksling med resten af Norden og Europa har sat spor som bl.a. helleristninger og store fund af guldgubber. Øens […]

Maj-Britt Zelmer: Glas, 2022. Foto: Køppe.

Udstillingen undersøger lag af inspiration fra et klart afgrænset område – øen Bornholm i Østersøen. Øens lange historie, placering og geologi har stor betydning for kunsterne, der arbejder her. Bornholm har en lang kulturhistorie, der i udveksling med resten af Norden og Europa har sat spor som bl.a. helleristninger og store fund af guldgubber. Øens […]

Maj-Britt Zelmer: Glas, 2022. Foto: Køppe.

Udstillingen undersøger lag af inspiration fra et klart afgrænset område – øen Bornholm i Østersøen. Øens lange historie, placering og geologi har stor betydning for kunsterne, der arbejder her.

Bornholm har en lang kulturhistorie, der i udveksling med resten af Norden og Europa har sat spor som bl.a. helleristninger og store fund af guldgubber. Øens geologi kan ses i den storslåede natur, der i århundrede har været et yndet motiv for danske malere. Klipperne, havet og dramatiske scenerier vidner om en særlig undergrund, der har ført til øens centrale betydning for dansk keramik. På øen findes alle grundstoffer til produktion af keramik, og som eneste sted i landet er her kaolin, der er forudsætningen for at producere porcelæn. Op igennem historien er der en direkte sammenhæng mellem øens kulturproduktion, geologi og placering.

Nu spiller øen igen en central geopolitisk rolle. Bornholm bliver verdens første energi-ø. På grund af øens centrale beliggenhed mellem Danmark, Polen, Tyskland og Sverige, skal øen fremover være en stor stikkontakt, hvorfra energi fra de omliggende havvindmøller vil blive konverteret og fordelt.

Udstillingen viser elleve kunstneres poetiske fortolkninger af Bornholm både som natur og kultur. Nogle meget direkte, fordi de er lavet af råstoffer fra øen. Andre er inspireret af naturen og nogen
af tidlige tiders kulturfund og historiske teknikker. Det er udstillingens præmis og postulat at Bornholm ligger som en undertone i alle værkerne i form af en materialeforståelse og bearbejdning.

Alle værker er samtidsværker og abstrakte, hvor materiale og dekoration er tæt forbundne, som alger på klipper. Der er i samtlige værker fokus på traditionelle teknikker, men alle med et kontemporært tvist, der peger ind i en fremtid.

Den kunstneriske fortolkning af naturen, brugen af lokale råstoffer og undersøgelse af kulturhistorien er partsindlæg, når vi diskuterer en bæredygtig fremtid, og derfor er kunsthåndværket igen blevet så relevant.

Medvirkende kunstnere:
Malene Kyed, Hans Munck Andersen, Maj-Britt Zelmer, Gerd Hiort Petersen, Morten Klitgaard, Michael Geertsen, Kumiko Asti, Christina Schou Christensen, Anne Mette Hjortshøj, Ann-Charlotte
Ohlsson og Anett Biliczki.


Adresse
Køppe Contemporary Objects Munch Petersens Vej 9, 3700 Rønne, Bornholm.

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 14:00
Søndag: Lukket