Thomas Wolsing: Værker i Korssting
8 dec 2018 - 20 jan 2019Anbefalet under Det skal du se! uge 49
Thomas Wolsing arbejder med at gengive motiver af faldefærdige huse i korsstingsbroderi, bedre kendt som stramaj.

Anbefalet under Det skal du se! uge 49
Thomas Wolsing arbejder med at gengive motiver af faldefærdige huse i korsstingsbroderi, bedre kendt som stramaj.
Anbefalet under Det skal du se! uge 49
Thomas Wolsing arbejder med at gengive motiver af faldefærdige huse i korsstingsbroderi, bedre kendt som stramaj.

Korsstingsbroderi er en gammel og meget brugt billedform og de broderede motiver hang i mange landbohjem. De forestillede idylliske skildringer af landboliv og dermed en forestilling om, at der var så dejligt ude på landet, i gamle dage.
Men i hans billedverden viser motiverne det modsatte – forfald, trøstesløshed og armod. Begrebet ”udkantsdanmark” bliver også berørt og portrætteret, om man vil det eller ej.
Thomas Wolsing er uddannet på det kongelige danske kunstakademi og beskæftiger sig i sin kunst med udkantsproblematikker. For Wolsing er broderiet et superspændende ”retromedie”, der tvister gammelt med nyt. Derfor kunne hans billeder slet ikke udføres i andre medier end korsstingsbroderi, med samme humoristiske og ironiske effekt! Thomas Wolsing bor og arbejder i Thy og alle hans værker er broderet af Hanne Vesterbæk Petersen fra Thisted.
Han har valgt titlen Værker i Korssting og udstillingen vil vise et udvalg af de broderede værker som kunstneren Thomas Wolsing har arbejdet med i de senere år.
På udstillingen vises også de korsstingsbroderede værker som skulptur, installationskunst, collage og fotocollage.
Kilde: Kunstnerhuset
6780 Skærbæk