Tilbage til Rødderne

20 maj - 11 sep 2022

Anbefalet under Det skal du se! uge 20. Med sommerens særudstilling Tilbage til rødderne sætter Sorø Kunstmuseum fokus på vores relation til naturen og undersøger, om man gennem værker af aktuelle samtidskunstnere kan etablere en form for kommunikationsbro mellem natur og menneske, for måske på den måde at kunne ”vende tilbage til” eller tilnærme os […]

Sonja Strange Blodsten, 2022. Foto: Ulrik Dinesen

Anbefalet under Det skal du se! uge 20. Med sommerens særudstilling Tilbage til rødderne sætter Sorø Kunstmuseum fokus på vores relation til naturen og undersøger, om man gennem værker af aktuelle samtidskunstnere kan etablere en form for kommunikationsbro mellem natur og menneske, for måske på den måde at kunne ”vende tilbage til” eller tilnærme os […]

Sonja Strange Blodsten, 2022. Foto: Ulrik Dinesen

Anbefalet under Det skal du se! uge 20.

Med sommerens særudstilling Tilbage til rødderne sætter Sorø Kunstmuseum fokus på vores relation til naturen og undersøger, om man gennem værker af aktuelle samtidskunstnere kan etablere en form for kommunikationsbro mellem natur og menneske, for måske på den måde at kunne ”vende tilbage til” eller tilnærme os naturen.

Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel kan den føles enormt fremmed for os. I de seneste år er der kommet stort fokus på vores overforbrug og udnyttelse af naturens ressourcer i en erkendelse af, at kloden har brug for mange forskellige økosystemer for at overleve. Dette har gjort, at vi er ved at genopdage naturen som uerstattelig – både på et videnskabeligt og et sjæleligt plan.

I vores sprog eksisterer der også mange fraser og talemåder, der minder os om den forbindelse, vi har både til naturen og vores rødder: ’At have rødder i’, ’være rodfæstet’, ’slå rod’, ’roden til alt ondt’ eller ’vende tilbage til rødderne’, hvor idealet er en søgen efter en oprindelig tilstand – en tilbagevenden til ”det gode gamle”, noget universelt eller en regulær urkraft.

Alle kunstnerne har til udstillingen Tilbage til rødderne på hver deres måde givet bud på, hvordan man på forskellig vis kan tilnærme sig naturen. Værkerne peger alle på vores komplekse forhold til naturen, men også på vores fascination og ønske om at være den nær – men måske mest af alt fremhæver kunstnerne nødvendigheden af at lytte og være åben for nye mulige sameksistenser. De søger således alle mod rødderne i deres afsøgning af, hvordan mennesket er forankret i og sammenhængende med naturen. Det er nogle meget forskellige tilgange, der alle giver stof til eftertanke.

Kilde: Sorø Kunstmuseum


Adresse
Sorø KunstmuseumStorgade 9
4180 Sorø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
PRISER
Voksne: 95 kr.
Børn og unge u/18 år: Gratis
Klubmedlemmer: Gratis
Grupper min. 10 pers.: 80 kr. pr. person