Tove Storch
9 mar - 27 maj 2018Billedkunstneren Tove Storch præsenterer en ny installation bestående af syv nye skulpturer, hvor hun inddrager personligt arkivmateriale i form af samtlige bevarede tegninger fra sin barndom og tidlige ungdom.
Billedkunstneren Tove Storch præsenterer en ny installation bestående af syv nye skulpturer, hvor hun inddrager personligt arkivmateriale i form af samtlige bevarede tegninger fra sin barndom og tidlige ungdom.
Anbefalet under Det skal du se! uge 10
Billedkunstneren Tove Storch præsenterer en ny installation i østfløjen på Viborg Kunsthal bestående af syv nye skulpturer, hvor hun inddrager personligt arkivmateriale i form af samtlige bevarede tegninger fra sin barndom og tidlige ungdom.
I reollignende strukturer af udspændt silke og aluminium, både fremvises og afskærmes tegningerne. Det yderste silkelag er som en slørende membran, der samler de enkelte billeder til en enhed: En ophobning af erfaringer, der også vidner om en tabt tid. Installationen er på én gang udadvendt og tøvende, idet den inviterer og afviser sin beskuer.
For Tove Storch er dette et tilbagevendende emne, som bearbejdes og angribes på forskellig vis igennem skulpturelle undersøgelser. Hendes værker er ofte en kombination af et stramt, minimalistisk formsprog og delikate, skrøbelige materialer, som opfordrer til komplekse overvejelser over form, tid og rum.
Tove Storch (f. 1981) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2000-2007), Akademi der Bildende Künste Wien (2003-2004) og Kunsthochschule Berlin-Weissensee (2005-2006). Storch bor og arbejder til dagligt i København og er repræsenteret af Galleri Nils Stærk. Hendes værker kan bl.a. opleves på Horsens Kunstmuseum og i udstillingen Cool, calm and collected på ARoS.
Kilde: Viborg Kunsthal
8800 Viborg
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Voksne
60 kr.
Ung ml. 18-25år
50 kr.
Grupper (over 10 personer)
50 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis adgang
Medlem af Kunstklubben
Gratis adgang