Transformationer
12 maj - 15 jun 2017Anbefalet under Det skal du se! uge 19
En gruppeudstilling med internationale samtidskunstnere i Kunsthal ULYS på Odense Havn med et tilhørende eventprogram om transformation
Anbefalet under Det skal du se! uge 19
En gruppeudstilling med internationale samtidskunstnere i Kunsthal ULYS på Odense Havn med et tilhørende eventprogram om transformation
Anbefalet under Det skal du se! uge 19
Et projekt om forandringen som proces
For et år siden begyndte kuratorerne Billie Maya Johansen og Katrine Bruun Jørgensen et udstillingsprojekt med fokus på temaet transformation i samtidskunsten. Kunsthal ULYS var åbne over for det kuratoriske koncept, og rammen var dermed sat for en gruppeudstilling i de fantastiske industrilokaler på Odense Havn. Udstillingen er lavet specifikt til Odense, der i disse år er midt i en gennemgribende forandring. Udstillingstemaet er valgt med reference til Odenses ønske om en ’transformation fra stor by til storby’.
Ni internationale kunstnere
Udstillingen viser værker af ni danske og tyske samtidskunstnere, der kommer med forskellige indgange til, hvad en transformation kan være drevet af, og hvordan kunsten kan synliggøre forandringer. Kunstnerne arbejder med transformationen på forskellige måder og viser forandringens mangfoldighed: Et værk tematiserer objekters betydningsdannelse, et andet teknologiens rolle i et moderne samfund og et tredje mode- og hybridfænomener.
De udstillende kunstnere er: Nanna Abell, Søren Assenholt, Kasper Hesselbjerg, Judith Hopf (DE), Christian Bang Jensen, Billie Maya Johansen, Johanna Kintner (DE), Aniara Omann og Anne Mette Schultz. Flere af kunstnerne har gået på Det Fynske Kunstakademi.
Et eventprogram
Sammen med udstillingen lancerer kuratorerne et eventprogram, der bidrager med nye indgange til at diskutere udstillingen og temaet. Eventprogrammet inkluderer udstillingsåbningen, en elektronisk koncert med kunstneren Claus Haxholm, en artisttalk og en omvisning i udstillingen af kuratorerne.
Om kuratorerne og Kunsthal ULYS
Kunstneren Billie Maya Johansen og kunsthistorikeren Katrine Bruun Jørgensen kommer begge fra en forstad til Odense. De vender tilbage til Odense med et ønske om at bidrage til Odenses kunstscene. Kuratorerne ønsker med udstillingen og eventprogrammet at understrege vigtigheden af et mangfoldigt kunstliv i en storby.
Gruppeudstillingen Transformationer finder sted i Kunsthal ULYS, der er et udstillingssted drevet af frivillige.
Eventprogram:
Fredag d. 12. Maj kl. 17.00-21.00
Åbningsfest arrangeret i samarbejde med Phono Festival.
Elektronisk koncert med Andreas Høegh kl. 19.00
Torsdag d. 18. Maj kl. 19.00
Screening af videoværker af en række samtidskunstnere
Torsdag d. 25. Maj kl. 19.00
Elektronisk koncert med kunstneren Claus Haxholm
Torsdag d. 1. juni kl. 19.00
Artist talk med deltagende kunstnere
Torsdag d. 8. Juni kl. 19.00
Omvisning og talk med Billie Maya Johansen og Katrine Bruun Jørgensen
Projektet er støttet af Odense Kommune og Statens Kunstfond.
Kilde: Kunsthal ULYS