Tue Greenfort: Marken er mejet

Anbefalet under Det skal du se! Uge 35.

Vi går en tur i det fri en sommerdag. Vi ser hvordan vinden sætter en blid bølge gennem de korngule marker, de grønne skove og videre ud i det blå vand for det indre blik. Vi kan mærke kornstrående glide mellem hænderne og dufte stranden. Det danske landskab. Men Greenfort gør os opmærksomme på, at vores natur er ikke fri. Den danske natur har vi selv formet – skovene er anlagte til jagt og tømmer, vores jorde til afgrøder og dyrehold.

Landskabet er resultat af århundreders opdyrkelse, fremavl og gødskning, så vi får mest muligt fra planten på vores tallerken. På markerne dyrker vi monokulturer – én type afgrøde vokser ad gangen, som kunstgødes og sprøjtes for at kunne overleve. Ved at dyrke én plante, er vi nødsaget til at slå en masse andre planter og (skade)dyr ihjel. Dette har ikke kun indflydelse på hvordan vores landskab ser ud, men også på vores hav og hvad vi får at spise.

Med regnen flyder nitrat og fosfor fra de dyrkede marker ud i hav og fjorde. Alger og bundplanter, hvis fotosyntese tilfører ilt i vandet, dør, og med dem de dyrearter, der ikke kan nå at svømme til nye mere iltrige steder. Derimod trives andre dyrearter, såsom goplerne, der ikke har samme behov for ilt som fx fisk og muslinger har.

I udstillingen blotlægger Greenfort nogle af de påvirkninger den monokulturelle jordbrug har og hvordan vi dermed indirekte favoriserer arter, der kommer til at dominere vores landskab og måltider fremover.

Kilde: Alice Folker Gallery