Tue Greenfort

Tue Greenfort

Tue Greenfort arbejder tværfagligt med økologi og biodiversitet i et økonomisk, socialt, politisk, historisk og filosofisk perspektiv.

Tue Greenfort
Kunstner

Om
Tue Greenfort er født 1973 i Holbæk. Han er uddannet ved Det fynske Kunstakademi (1997-2000) og Staatliche Hochschule für Bildende Künste (Städelschule), Frankfurt am Main (2000-2003). Bor og arbejder i Berlin, Tyskland.

Primær medier
Fotografi, installation, video


Udgangspunktet i hans værker har gennem en årrække været en undersøgelse af klimaforandringerne og deres politiske håndtering. Det kommer til udtryk i video, fotoserier, objekter og stedsspecifikke projekter.

Det er posthumanismen og opgøret med antropocentrismen, som Greenfort er optaget af. Flere forskere mener, at vi lever i den antropocæne tidsalder, hvor mennesket gennem de seneste 200 år udgør en geologisk faktor, der for første gang i historien påvirker klimatiske, biologiske og geologiske forhold. Den menneskeskabte klimakrise, filosofien og politikken bag den, er ikke blevet mindre aktuel gennem årene og vedbliver at være genstandsfelt for Greenforts ofte processuelle og organiske værker.