Ukrainske Boris Mikhailov er en af Østeuropas mest indflydelsesrige fotografer, som gennem et halvt århundrede har dokumenteret historiske og samfundsmæssige omvæltninger i sit hjemland. Resultatet er et smukt, barskt og skræmmende aktuelt blik ind i livet før, under og efter Sovjetunionens sammenbrud.
Ukrainian Diary er den første retrospektive udstilling af Boris Mikhailov i Danmark. Med over 500 værker er udstillingen ikke bare et nådesløst blik ind i Ukraines tumultariske historie gennem mere end et halvt århundrede. Den præsenterer også en kunstners imponerende livsværk, der spænder over vidt forskellige kunstneriske metoder og æstetiske udtryk. Han er kendt for sine dokumentariske, konceptuelle og performative værker. Se en række af dem i vedhæftede.
Kilde:
Den Sorte Diamant
Den Sorte Diamant