Ulrik Heltoft: This little piggy lost its life…

26 jan - 17 mar 2019

Anbefalet under Det skal du se! uge 4
Karakteristisk for Ulrik Heltofts arbejde er en interesse for grundstenene i, hvordan billeder virker og bliver til – helt ned til de fundamentale spørgsmål om, hvordan vores perception, erfaringer, smag og sansning påvirker opfattelsen af, hvad vi ser.

Pressefoto

Anbefalet under Det skal du se! uge 4
Karakteristisk for Ulrik Heltofts arbejde er en interesse for grundstenene i, hvordan billeder virker og bliver til – helt ned til de fundamentale spørgsmål om, hvordan vores perception, erfaringer, smag og sansning påvirker opfattelsen af, hvad vi ser.


info

Ulrik Heltoft: This little piggy lost its life…26 jan - 17 mar 2019

Anbefalet under Det skal du se! uge 4
Karakteristisk for Ulrik Heltofts arbejde er en interesse for grundstenene i, hvordan billeder virker og bliver til – helt ned til de fundamentale spørgsmål om, hvordan vores perception, erfaringer, smag og sansning påvirker opfattelsen af, hvad vi ser. Der hviler på én gang en mystik og klarhed over kunstnerens værker, hvor virkelighed og drøm, illusion og dokumentation smelter sammen. Med afsæt i litterære, kunsthistoriske og videnskabelige referencer afsøger han de kamerabaserede mediers tekniske såvel som æstetiske potentiale. Udstillingen fulde titel er This little piggy lost its life / This little piggy lost its mind / This little piggy lost its faith / This little piggy went unscathed.

Pressefoto

Ved siden af video og film har fotografiet spillet en central rolle i Ulrik Heltofts arbejde, og på denne soloudstilling vender han blikket mod sin fotografiske praksis og metode ved at spørge ind til, hvad et fotografi – og i videre forstand et billede – egentlig er? Titlen på udstillingen er en både legende og foruroligende omskrivning af et klassisk engelsk børnerim, som i denne sammenhæng henviser til de fire “arbejdsstationer”, som udstillingen er bygget op omkring. Disse aktiveres af en lydside og skaber et synkroniseret forløb gennem rummene, der gradvist bevæger sig fra den todimensionelle grafiske flade til illusionen om rum. Hver station er baseret på et regelsæt og præsenterer et visuelt udsagn, der befinder sig et sted mellem nedbrydning og tilblivelse, mellem det fikserede og forestillede.

Med værkernes minimum af information og åbne karakter henledes opmærksomheden på billeddannelsens grundelementer, men også på hvordan betydningen af et billede opstår i en udveksling mellem det konkrete, det intuitive og det kulturelt kodede. Ud fra et aflæsningsprincip om, at der er mere, vi ikke ved, end vi ved, indeholder hvert værk en konkret oplysning, en allegori, en hemmelighed og et metafysisk tolkningsniveau. Med udstillingen dissekerer Ulrik Heltoft ikke blot billedets grundmateriale, men også sin egen praksis i en sanselig og eksperimentel fortælling om det visuelles skabelse og den subjektive afkodning af det fotografiske medie.

Kilde: OVERGADEN. Institut for Samtidskunst


Adresse
O—OvergadenOvergaden Neden Vandet 17
1414 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 18:00
Onsdag: 13:00 - 18:00
Torsdag: 13:00 - 20:00
Fredag: 13:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej , men der er trappelift
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja