Urolige hjerte – En filmkabaret af Kirsten Astrup
21 sep - 21 dec 2018Anbefalet under Det skal du se! uge 38
Museet for Samtidskunst åbner særudstillingen Urolige hjerte af Kirsten Astrup (f. 1983). Med papmaché-figurer, togstewardessedrags, modeltogsulykker og en nykomponeret filmkabaret tegner Kirsten Astrup et anderledes portræt af det danske velfærdssamfund anno 2018.
Anbefalet under Det skal du se! uge 38
Museet for Samtidskunst åbner særudstillingen Urolige hjerte af Kirsten Astrup (f. 1983). Med papmaché-figurer, togstewardessedrags, modeltogsulykker og en nykomponeret filmkabaret tegner Kirsten Astrup et anderledes portræt af det danske velfærdssamfund anno 2018.
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 38
Museet for Samtidskunst åbner særudstillingen Urolige hjerte af Kirsten Astrup (f. 1983). Med papmaché-figurer, togstewardessedrags, modeltogsulykker og en nykomponeret filmkabaret tegner Kirsten Astrup et anderledes portræt af det danske velfærdssamfund anno 2018. “Værket handler om et velfærdssamfund i forandring som følge af politisk kortsigtethed, stigende privatisering og en solidaritet, der efterhånden er gået fløjten. Det viser sig som en knagende metaltræthed i hele det offentlige karosseri”, fortæller Kirsten Astrup.
Stewardessehumor og kollegialt sammenhold
Udstillingens omdrejningspunkt er det tragikomiske hovedværk Urolige hjerte – en filmkabaret med otte nye musikkompositioner af Kirsten Astrup, og en række satiriske tekster skrevet af Maria Bordorff.
Værket bygger på interviews med tidligere jernbaneansatte og togstewardesser, der har delt deres bekymringer om effektiviseringens ødelæggende effekter og manglende respekt for faglighed – og fortalt anekdoter om, hvordan de i 1990’erne lavede deres egne revyer om arbejdsforhold, pølsesalg, kollegialt sammenhold og serveringsvogne, der stikker af gennem toget.
Blandt de medvirkende er skuespillerne Danica Curcic, Rosalinde Mynster, Kenneth M. Christensen, mezzosopran Nana Bugge Rasmussen og mere end 40 andre performere.
Om filmkabareten Urolige hjerte
I filmen følger vi blandt andet en gruppe togpassagerer, der undervejs på deres rejse bliver udsat for, hvad der formentlig er en afsporing. Vi møder også en gruppe ejendomsspekulanter på investeringstogt i en gammel DSB-bygning. Og så er der selvfølgelig togstewardesserne, der danser og synger i en original udflugtsvogn fra 1936; “Tag hånd om dig selv, for samfundets skyld. Man er vel kollektivist.”
En af filmkabaretens scener udfolder sig i De Kongelige Ventesale på Københavns Hovedbanegård, hvor dronningen, der spilles af mezzosopran Nana Bugge Rasmussen, lytter til et P1-lignende radioprogram. Her taler to gæster om velfærdspolitik og konkluderer at “…vi burde skrue vores forventninger til det politiske i vejret, kræve at vores politiske infrastruktur bliver meget mere spektakulær.”
Om udstillingen
Udover hovedværket Urolige hjerte kan publikum opleve en jernbanemodel, der trodser modeltogets sædvanlige idyl med en dramatisk afsporing af et passagertog. Det er Roskilde Model Jernbane Forening, der har bistået Kirsten Astrup og har bygget et toguheld særligt til denne udstilling. Der er også mulighed for at dykke ned i Kirsten Astrups researchmateriale og blive klogere på kunstnerens arbejdsproces. Blandt andet kan man se klip fra en original stewardesserevy, fotografier og andre historiske objekter, der folder fortællingen bag værket ud.
Kilde: Museet for Samtidskunst
Strandvænget 45, 4000 Roskilde
Tor: 13-17
Fre: 13-17
Lør: 12-17
Søn: 12-17
Handicaptoilet - ja