Velkomst og fernisering på Land Art værket Ornament af A Kassen

fredag 30 maj 2025 kl 11 - 12

Kunstnergruppen A Kassen har skabt et stedspecifikt værk Jordværk til det udendørs udstillingssted Ved skoven.

Jordværk, skitse af A Kassen, 2025.

Kunstnergruppen A Kassen har skabt et stedspecifikt værk Jordværk til det udendørs udstillingssted Ved skoven.


info

Velkomst og fernisering på Land Art værket Ornament af A Kassenfredag 30 maj 2025 kl 11- 12
Gratis

Kunstnergruppen A Kassen har skabt et stedspecifikt værk "Jordværk" til det udendørs udstillingssted Ved skoven. Værket består af tre dele: "Ornament" i haven og på marken omkring Ved skoven, "Vejbod" to lokale vejboder, samt "Jordbutik" i et butikslokale i Stubbekøbing.
A Kassen har ikke tilføjet noget til Ved Skoven, men fjernet noget i stedet.
Der er gravet en rende i haven udformet som et mæandrisk ornament som er cirka 1,5 meter dyb, 80 cm bred og 70 meter lang. Besøgende kan gå ned i renden og bevæge sig fra den ene ende til den anden og op igen. Renden krydser tre forskellige typer terræn; have, mark og eng. Den fysiske oplevelse ved at komme i øjenhøjde med græsset giver et nyt perspektiv på naturen og omgivelserne. En sanselig erfaring og en ny form for nærhed til naturen, som man kun kan opleve når man rent fysisk står nede i værket. Jorden fra udgravningen sælges henholdsvis i to vejboder samt i et butikslokale i gågaden i Stubbekøbing.
Værket rummer referencer til landart, skyttegrave, jordpriser og vores kultiverede landskab.
Kilde: Ved Skoven

Adresse
Ved skovenHesnæsvej 64, 4871 Horbelev
Åbningstider
Efter aftale

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - Ja
Handicaptoilet - Nej
Gratis adgang for ledsager - Ja