Vingesuset

7 feb - 13 sep 2026

Oplev Fuglsang Kunstmuseum på en helt ny måde i de genopbyggede sale. Her finder du nyerhvervede værker i samlingen.

Kirsten Christensen: Bjerg, San Cataldo, 2017. Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj.

Oplev Fuglsang Kunstmuseum på en helt ny måde i de genopbyggede sale. Her finder du nyerhvervede værker i samlingen.


info

Vingesuset7 feb - 13 sep 2026

Hvornår har du sidst mærket historiens vingesus? På Fuglsang Kunstmuseum får du det nu helt tæt på. Med udstillingen Vingesuset genopstår samlingen i en ny form. Nye erhvervelser og klassikere forener sig i en fascinerende overflyvning af dansk kunsthistorie.
Verden forandrer sig. Vi ser med andre øjne på det velkendte. Forandringer præger også Fuglsangs samling, der på det seneste er udvidet med både samtidskunst (fx Rasmus Myrup, Hannah Heilmann, Nanna Abell, Victor Bengtsson, Asta Lynge, Magnus Andersen og Kirsten Christensen) og betydningsfulde historiske værker (fx Agnes Slott-Møller, Bertha Wegmann, Axel Salto og Rita Kernn-Larsen). De mange nyindkøbte værker bringer aktuelle temaer i spil – fra natur til køn og identitet – og nye forståelser opstår mellem det kendte, det glemte og det uudforskede.
For første gang siden museets åbning på Fuglsang i 2008 er salene blevet tømt helt og genopbygget fra bunden; En sal rummer nu samtlige skulpturer i museets eje. I en anden samtænkes queerness med guldalder, og et af rummene har måttet ofre en væg for at give plads til et nyt 6 meter bredt tekstilvæk.
I Vingesuset vil publikum møde en anderledes scenografi, interviewfilm med kunstnere og konservatorer, overraskende møder mellem værker og en styrket formidling rettet mod børn og unge.
Fuglsang Kunstmuseum er i bevægelse. Huset sætter kursen mod en mere bæredygtig fremtid. Flerstemmighed og refleksion prioriteres i både formidling og forskning.
Vingesuset er ikke bare en ny udstilling. Det er en ny måde at opleve Fuglsang Kunstmuseum på.

Adresse
Fuglsang KunstmuseumNystedvej 71
4891 Toreby Lolland

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Voksne: kr. 110
Under 26 år: Gratis
Grupper(mindst 15 personer): kr. 90
Fuglsang Kunstmuseums Venner: Gratis

Tilgængelighed
Museet er meget handicapvenligt og medlem af mærkeordningen God Adgang.