Vladimir Tomic: Space that Stole the Time
1 okt - 29 okt 2017Anbefalet under Det skal du se! uge 39
Ringsted Galleriet er stolte af at kunne præsentere den bosnisk fødte billedkunstner Vladimir Tomics soloudstilling Space that Stole the Time, der igennem videomediet udforsker sin identitet som flygtning og borger i det danske samfund.
Anbefalet under Det skal du se! uge 39
Ringsted Galleriet er stolte af at kunne præsentere den bosnisk fødte billedkunstner Vladimir Tomics soloudstilling Space that Stole the Time, der igennem videomediet udforsker sin identitet som flygtning og borger i det danske samfund.
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 39
Ringsted Galleriet er stolte af at kunne præsentere den bosnisk fødte billedkunstner Vladimir Tomics soloudstilling Space that Stole the Time, der igennem videomediet udforsker sin identitet som flygtning og borger i det danske samfund.
Tomic arbejder med det selvbiografiske. Med en poetisk flydende struktur har Tomic bl.a. lavet den prisbelønnede Flotel Europa, en gribende fortælling om at være barn af Balkan-krigene. Tomic formår i sit arbejde at veksle mellem det realpolitiske og en æstetisk flertydighed, der giver plads til beskuerens egne erindringer.
Tomic afsøger ikke den storpolitiske historie, men zoomer ind på de praktiske omstændigheder, der bliver virkelighed for et barns og dets familie, når hverdagen afløses af krig.
Med fokus på detaljen giver Tomics personlige historie et strukturelt indblik i hvordan teenagelivet, bureaukrati og sorgbearbejdning forsøges indordnet i følgevirkningerne på krigens kaos. Værkerne undersøger eksistentielle spørgsmål omkring adskillelse, tabet af det velkendte og nære og tabet af tid.
Kunsten bliver ofte skudt i skoene at den er verdensfjern, at den er navlebeskuende, at den ikke dealer med virkelige problemer. Der er ikke megen elfenbenstårn eller verdensfjern kunstnerpersonage hos Tomic. Det daglige liv er materialet, den viljefaste og strenge mor, arbejdet som sikkerhedsvagt, smarte vasketøjsanordninger, risen, der skal tages af blusset, videopostkort fra kajen ved flygtningeskibet Flotel, netstreaming af mormorens begravelse. Alt væves med en nøgtern og poetisk logik tilbage til krigen. Igennem hverdagens banaliteter bliver vi introduceret til et genkendeligt familieliv, der er havnet i en fremmed kontekst.
I Tomics billedkunstneriske optik er det netop igennem den personlige vinkel, de undseelige detaljer, at vi præsenteres for, hvordan krig ændrer alt for de implicerede. De banale betingelser i hverdagen dekonstrueres af krig. Livet som flygtning slutter ikke ved opholdstilladelsen og fast- arbejde, men understreges af hverdagens gøremål. Livet går sin vante gang, risen skal af blusset, man skal gå sin runde og samtidig er man fastholdt i et krigstraume.
Videoværkerne er holdt i et stringent minimalt formsprog med splitscreens, hvor form og indhold overlappes, samtidig er de adskilt, i en opsplitning af tid og rum. Nutid og fortid kører simultant, hvor fortiden kaster nutidige reaktioner af sig. Tomic forsøger at visualisere det
fremmedgørende element som flugt og migration påfører mennesket. Værkerne er også et personligt, usentimentalt og ikke-koreograferet opgør med den tabte tid. Med det nye 2-årige udstillingsprogram de-co- lage! vil Ringsted Galleriet igennem 12 udstillinger præsentere forskellige kunstneriske tilgange og ikke mindst materialebehandling. Kunstrummet er ikke længere et visningssted forbeholdt teknisk mesterskab, eksklusive materiale og lovord omkring det subversive. Med dette program ønsker at vi indfange det enorme spænd, der er i kunstrummet; fra det lille formelle nørderi, til spektakulære magtdemonstrationer. Space that Stole the Time er den 2. udstilling i programmet.
Kilde: Ringsted Galleriet
4100 Ringsted
Se website for aktuelle åbningstider