#whatif
17 mar - 20 maj 2018Udstillingens titel med hashtagget #whatif bruges til at åbne en diskussion og en refleksion over den sociale og politiske udvikling i vores samtid.
Udstillingens titel med hashtagget #whatif bruges til at åbne en diskussion og en refleksion over den sociale og politiske udvikling i vores samtid.
Anbefalet under Det skal du se! uge 11
Hvad hvis vi kan bo og flyve uden at bruge fossile brændstoffer? Hvad hvis kunst kan udrydde fattigdom? Og hvad hvis kunstneriske metoder kan bruges til at bevise overgreb på menneskeheden? Det er nogle af de store spørgsmål de deltagende kunstnere på gruppeudstillingen #whatif forsøger at svare på. Udstillingen præsenterer en række af samtidens største internationale kunstnere som Forensic Architecture, Naeem Mohaiemen og Tomás Saranceno, der gennem radikale, sociale og politiske eksperimenter forsøger at ændre vores samtid. Udstillingen, der åbner på Kunsthal Charlottenborg den 16. marts, præsenteres i samarbejde med CPH:DOX og kurateres af Irene Campolmi.
Inspireret af den påvirkning radikale, sociale og politiske eksperimenter har haft på samfundet især i 1960-70’erne, præsenterer udstillingen #whatif en række af samtidens kunstnere, der forsøger at ændre nutidens politiske strukturer og finde nye måder at forme vores samfund.
Udstillingens titel med hashtagget #whatif bruges til at åbne en diskussion og en refleksion over den sociale og politiske udvikling i vores samtid. De sociale medier bliver brugt til at skabe sociale bevægelser i vores tid, og hashtags er blevet et velegnet redskab til at signalere politisk enighed på digitale platforme og samle store grupper af mennesker, dele deres politiske overbevisninger og skabe forandring (#BlackLivesMatter, #metoo, #Jan25, #Resist).
På baggrund af dette har kurator Irene Campolmi udvalgt en række af tidens kunstnere, der giver et kritisk indblik i de kunstneriske projekter, der svarer på “what if”-hypotetiske spørgsmål til en række af tidens problematiske politiske og sociale aspekter.
Udvalgte kunstnere
Udstillingen præsenterer skulptur, installation og film af Larry Achiampong (1984, UK), Lara Baladi (1969, LB), CATPC (2014, CD), Forensic Architecture (2011, UK), Renzo Martens (1973, NLD), Naeem Mohaiemen (1969, UK), Marcus Lindeen (1980, SE) og Tomás Saraceno (1973, AM).
Hver kunstner har fået et udstillingsrum til deres projekter. CATPC og Renzo Martens forsøger i deres projekt at rette op på den økonomiske ulighed mellem de nordlige og sydlige halvkugle. Forensic Architecture bruger kunst og arkitektur til at efterforske forbrydelser mod menneskeheden. Lara Baladi bruger arkivering af materiale fra revolutionen på Tahrir Pladsen under Det Arabiske Forår som et redskab mod politisk undertrykkelse. Marcus Lindeen og Naeem Mohaiemen afslører begge nye sider af to sociale eksperimenter fra 1970’erne. Tomás Saraceno undersøger nye levemåder i det ‘Aerocene’ – en fremtid med økologisk bevidsthed og uden fossile brændstoffer. Larry Achiampong udforsker ‘afrofuturisme’ og reflekterer over hvordan man kan skabe fællesskab på det afrikanske kontinent.
Udstillingen #whatif åbner som en del af Danmarks internationale dokumentar-filmfestival CPH:DOX, der i marts måned omdanner Kunsthal Charlottenborg til et internationalt festivalpalads med film, foredrag, debatter, forestillinger, virtual reality, koncerter, m.m.
Kilde: Kunsthal Charlottenborg
1050 København K
Indgang fra både Kongens Nytorv og Nyhavn
Tirsdag: 12:00 - 20:00
Onsdag: 12:00 - 20:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 20:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Studerende: 50 DKK
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort