What’s the word i’m looking for?

5 mar - 24 apr 2016

Udstillingen What’s the word i’m looking for? præsenterer en række ”ordrige” værker af kunstnerne Svend-Allan Sørensen og Anders Bonnesen. Anders Bonnesen viser forfatterportrætter lavet af makuleret litteratur samt bronzeværker. Svend-Allan Sørensen viser en række konceptuelt orienterede grafiske værkserier med forfattere og krager som motivkreds, samt værker med ord og litterære citater som motiv.

Anders Bonnesen: WHAT’S THE WORD I’M LOOKING FOR, 2016

Udstillingen What’s the word i’m looking for? præsenterer en række ”ordrige” værker af kunstnerne Svend-Allan Sørensen og Anders Bonnesen. Anders Bonnesen viser forfatterportrætter lavet af makuleret litteratur samt bronzeværker. Svend-Allan Sørensen viser en række konceptuelt orienterede grafiske værkserier med forfattere og krager som motivkreds, samt værker med ord og litterære citater som motiv.


info

What’s the word i’m looking for?5 mar - 24 apr 2016

Forfatterportrætter lavet af bøger
Anders Bonnesens karakteristiske forfatterportrætter er lavet af makuleret litteratur, i en hækleteknik, der betjener sig af tomme og fyldte kvadrater. Man kan måske sige, at forfatteren kommer til syne gennem hullerne i sproget, eller gennem hullerne i tekstens vævede stof, idet ordet tekst jo etymologisk kommer af det latinske ”texere”, som betyder at væve (eller på anden måde sammenføje), fortæller Anders Bonnesen om værkernes teknik og udtryk.

Anders Bonnesen: WHAT’S THE WORD I’M LOOKING FOR, 2016
Anders Bonnesen: WHAT’S THE WORD I’M LOOKING FOR, 2016

Optagethed af sproget
I Anders Bonnesens arbejder, både billeder og bronzeværker, er en generel optagethed af sproget. Især af de steder, hvor sproget slipper sit tag i virkeligheden, eller omvendt: der hvor virkeligheden undslipper sproget. – Billedkunst siges jo også netop at omhandle det, som sproget ikke kan rumme,- hvilket jo ikke behøver at være noget storladent. Der er jo masser af, også helt banale, ting, vi ikke har ord for, forklarer han om det sproglige element i værkerne.

Min samtid
Svend-Allan Sørensen viser en række grafiske værkserier med forfattere og krager som motivkreds. Hans opvækst på en gård ved Bjerringbro har sat sig spor i hans kunst, inklusiv i tilgangen til kunst: – I dag kan jeg se, at det også er dér mit værk kommer fra. Deraf følger sikkert interessen for mit ophav, natur, jagt og skydning, men på en noget mere radikal måde end tidligere. Mine værker er på den måde sikkert radikalt u-funky. De er ikke street. De er mark og skov. De taler om det jeg interesserer mig for. Og på den måde forholder de sig til samtiden. I al fald min samtid, fortæller han.

Citater og krager
Et gennemgående metodisk træk i Svend-Allan Sørensens værker er hans citat-praksis, – de er med til at give værkerne et litterært islæt. Han efterstræber ikke en egen opfindsomhed, men afsøger tekst og motiv fra den righoldige bank som for eksempel udgøres af internettet, countrymusikken, jagtlitteraturen. I hans værker afbildes ofte krager. Og flere af billederne består blot af ord og sætninger, der ikke sjældent omhandler krager. Traditionelt tillægges krager en negativ betydning; de symboliserer død, ødelæggelse og ondskab. – Min fascination af de mørke fugle er i stedet en intens grobund for mit værk. Kragen som fugl, i konkret og overført betydning, er blevet min grafiske rettesnor. For at et grafisk værk virker, skal det have en karakter af krage, forklarer han.

Kilde: KUNSTPAKHUSET


Adresse
KUNSTPAKHUSETLille Torv 5
7430 Ikast

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Gratis entré