Årets bedste udstillinger i 2021

Trods et år der blev indledt af et par måneders nedlukning, har 2021 budt på en række udstillinger, der har begejstret. Her er nogle af de udstillinger, der gjorde indtryk på vores anmeldere.Ebeltoft Kunsthal
Rolf Nowotny: SÅ RÆD SÅ RÆD, SÅRET SÅ SÅRET
Ole Bak Jakobsen gav læseren med hang til bonderomatik et godt tip: Tag til Ebeltoft Kunsthal og oplev Rolf Nowotnys almuehorror: “Karaktererne er helt vilde, især kvinden, som for min skyld passende kunne kravle direkte ind i Statens Museum for Kunsts samling. På en måde er figurerne udenfor kategori i deres overdrevne ekspressivitet – og man skraldgriner såmænd også! Men de rammer effektivt, og tanken om overbud når ikke frem, før man er ramt.”
Læs anmeldelse.

Louisiana Museum of Modern Art
Arthur Jafa: Magnumb
“Kærligheden er svaret, når alt man møder er modstand, uretfærdighed og død. Dette er dualismen, der driver store dele af Jafas arbejde”, skrev Matthias Hvass Borello om Jafas udstilling og pegede på kunstnerens præcise diagnose, der “dels skildrer det amerikanske samfunds grufulde behandling af dets sorte befolkning, og dels skildrer den særlige æstetik, mystik og kritik som former den afro-amerikanske kultur”.
Læs anmeldelse.

Den Sorte Diamant
Trine Søndergaard: WORKS
Den store retrospektive udstilling, der kom godt omkring Trine Søndergaard samlede produktion, cementerede ifølge Mette Haakonsen Trine Søndergaards særstatus som en fotokunstner, der især i sine kvindeportræt-serier når store dybder: “Her betragter vi piger og kvinder med integritet. Nok er der stilhed, og de er indadvendte. Men det er en insisterende stilhed. De er i sig selv. Der er stor tilstedeværelse. Det er kvinder set af en kvinde.”
Læs anmeldelse.

O – Overgaden. Institut for Samtidskunst
Dina El Kaisy Friemuth: No History at All
“No History At All gør debatten sanselig, inddragende og enkel at sætte sig ind i politisk, men mest af alt virker totalinstallationen som en interessant både poetisk og slagkraftig undvigemanøvre uden om den vestlige historiefortælling ved at vække artefakterne til live og give dem stemme gennem den private, intime setting og den personlige fortælling,” skrev Mette Garfield om udstillingen, der ikke mindst kredsede om debatten om repatriering.
Læs anmeldelse.

Randers Kunstmuseum
Sven Dalsgaard: EFTERSKRIFT
En udstilling af Dalsgaards senværk, som Trine Rytter Andersen fandt stærk og bevægende, idet kunstneren til det sidste og helt ind i dødskampen brugte sit eget liv som afsæt for den kunstneriske proces: “Stålsat og blød og helt i trit med den avantgarde, han så tidligt lod sig påvirke af, var kunsten for ham et middel til at ophæve grænsen mellem det intime og det abstrakte – mellem mennesket og poeten og kunstneren Sven Dalsgaard.”
Læs anmeldelse.

Kunsthal Charlottenborg
Mohamed Bourouissa: HARa!!!!!!hAaaRAAAAA!!!!!hHAaA!!!
Sune Anderberg havde blik for kompleksiteten i Bourouissas udstilling, der bragte opstanden fra de franske forstæder ind på museum, idet han blandt andet fremhævede det auditive titelværk : “Det er sprog reduceret til lyd, men også lyd ophøjet til socialt dokument.” Anderberg pegede på at, “Bourouissa er bedst, når han med et helt konkret udgangspunkt indlægger flere æstetiske disruptionslag i sine værker. Altid med det sociopolitiske som drivkraft, men sjældent som løftet pegefinger.”
Læs anmeldelse.

Galleri Image
Peter Brandt: History of Violence
Ole Bak Jakobsen var optaget af Brandts greb med at sætte voldstraumet i subtilt spil i forhold til spørgsmål om magt og køn. Og ikke mindst Brandts blik for offerets position: “Udstillingen gør netop et forsøg på at gøre os til vidner. For volden stopper ikke, før vi for alvor får kultiveret vores medfølelse for offeret”, afrunder Ole Bak Jakobsen sin anmeldelse.
Læs anmeldelse.

Den Frie Udstillingsbygning
Janaina Tschäpe & Ursula Reuter Christiansen: Das unheimliche
“Det er på tide, at hun nu får den eksponering, som hun længe har fortjent”, skrev anmelder Lisbeth Bonde om to vægtige udstillinger af Ursula Reuter Christensen på henholdsvis Faurschou Foundation og Den Frie Udstillingsbygning.
Læs anmeldelse.

Kunsthal Charlottenborg
Laure Prouvost: Our elastic arm hold in tight through the claouds
En udstilling, der bombarderede sanserne med nøgne kroppe, dyr og blomster-porno. Vores anmelder Torben Sangild var både fascineret og lidt forvirret: “Det er pirrende og ind imellem foruroligende; det er fjollet og ind imellem alvorligt; det er gådefuldt og ind imellem overtydeligt. Laure Prouvost er særegen, forførende og ind imellem en smule frustrerende. Det er ment som en anbefaling”.
Læs anmeldelse.

Louisiana Museum of Modern Art
Mika Rottenberg: Bowls Balls Souls Holes
“Mit forhold til nysende næser, negle, tøjklemmer og tacos bliver ikke det samme igen lige foreløbig.”, skrev Matthias Hvass Borello, der med stor begejstring overværede sin første udstilling med Rottenberg. Han afrunder sin anmeldelse med ordene: “Når det er sagt, så vil jeg til hver en tid gerne – helt con amore, i øvrigt – være taco i et Mika Rottenberg værk. Så behøver I ikke være i tvivl om det.”
Læs anmeldelse.