Akademiet hylder kunsten: Modtagerne af årets hædersmedaljer er offentliggjort
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster fejrer torsdag den 15. marts 2018 sin 264 års fødselsdag. Ved samme lejlighed uddeles årets hædersmedaljer til ni billedkunstnere, arkitekter og formidlere, som har haft stor betydning for fremmelsen af dansk kunst.

Hendes Majestæt Dronningen, kulturminister Mette Bock og Akademiets medlemmer og gæster vil være tilstede, når Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, statens rådgiver i kunstneriske og æstetiske spørgsmål, torsdag aften afholder sin Stiftelsesfest i Festsalen på Charlottenborg Slot.
De ældste medaljer, C.F. Hansen og Thorvaldsen Medaljerne, blev stiftet tilbage i 1830’erne, og gennem næsten 200 år er arkitekter og billedkunstnere således blevet hædret med medaljer af egne fagfæller fra Akademiet. Ifølge det første reglement fra 1838 skulle Thorvaldsen Medaljen tildeles for ”de heldigste Arbeider, der aarligen offentligen udstilles i Akademiet”.
Blandt årets modtagere er kunsthistoriker Gitte Ørskou, der, i sit virke som museumsdirektør for KUNSTEN Museum of Modern Art, Utzon Center samt formand for Statens Kunstfond og projektstøtteudvalget for billedkunst, modtager N.L. Høyen Medaljen for sit store talent og ildhu, hvormed hun har “formået at højne og styrke det faglige niveau for kunstformidling”. Billedhugger Lone Høyen Hansen hædres ligeledes ved overrækkelsen senere i aften, hvor hun tildeles Thorvaldsen Medailen – Akademiets højeste udmærkelse inden for den frie kunst.
Også billedkunstner Ruth Campau hyldes for sin indsats, idet hun tildeles Eckersberg Medaillen med begrundelsen: “Tidskrævende, men aldrig demonstrativt eller imposant, altid med en storslået, afvæbnende lethed, som med en gymnasts præcision får hun en tredobbelt saltomortale til at se menneskelig, overkommelig ud. Det er Ruths smittende glæde ved materialets forførende kraft, der får det til at se let ud.”
Den samlede liste over årets modtagere af Akademiets ni hædersmedaljer følger her:
C.F. Hansen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele inden for den bundne kunst:
– Arkitekt Torben Schønherr
Thorvaldsen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele inden for den frie kunst:
– Billedkunstner Lone Høyer Hansen
Eckersberg Medaillen – for indsats af høj kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst:
– Arkitekt Mette Lange
– Billedkunstner Ruth Campau
– Billedkunstner Mette Gitz-Johansen
– Billedkunstner Danh Vo
Thorvald Bindesbøll Medaljen – for indsats af høj kvalitet inden for brugskunst og industriel grafik:
– Billedkunstner FOS (Thomas Poulsen)
N.L. Høyen Medaljen – for indsats af høj kvalitet inden for forskning, fortolkning eller formidling af de skønne kunster:
– Journalist Jan Haugaard
– Kunsthistoriker Gitte Ørskou
Kilde: Akademiraadet