Alt det folk kan være, kan jeg være som tegner

Ib Spang Olsen skiller sig ud i feltet af nylige modtagere af Statens livsvarige ydelser. Ikke alene i kraft af sin livserfaring som 89-årig men også som en kunstner, der ikke tænker i kunstneriske koncepter – men arbejder med sit håndværk; tegningen. Han er en kunstner, der har illustreret det almindelig liv og fantasien med en fængende streg.

Tilgængelig kunst
Ib Spang Olsen har helt, fra før han kom ind på kunstakademiet forsøgt at fastholde fantasiens liv i sine tegninger.

Med sin karakteristiske streg, som vi alle husker den fra vores barndom i Halfdan Rasmussens ABC og i Ib Spang Olsens egne historier, har han illustreret tekster for både børn og voksne.

Ib Spang Olsens tegninger er skildringer af det almene og kunst, der er imødekommende og som regel tilgængelig.

Sådan fungerer en illustration
Selv siger han: “Mit arbejde med illustration har bestået i at arbejde parallelt med teksten og være seriøst indstillet og optaget af den.”

“Mange gange handler en tekst jo om mennesker og deres udtryk, deres krop, deres skæbne eller hvad man nu vil. Det skal man som illustrator gerne kunne forme sådan, at figurerne ikke bare bliver figurer, men sådan at de udlever det samme som forfatterens tekst handler om – men med en distance.”

At være til stede
Ib Spang Olsens ambition er ikke at bruge denne distance til at kunne skildre tingene set fra oven – det er derimod hans ambition at skildre en tekst, som om han selv var til stede i den. Han forklarer:

“Nu kan man for eksempel forstå på mine tegninger til Lykkelige Kristoffer (af Martin A. Hansen red.), at jeg har læst bogen. Der er skæbne over alle billeder, uden at de er højtidelige. Kristoffer køber en kæmpe stor hest, som det kun er Kristoffer, der kan have med at gøre. Der sidder Martin A. Hansens figurer en nat under bugen på den store hest og snakker, mens det regner og regner. Min ambition har været at være inde under den store hest, virkelig at være dér.”

Nogenlunde anatomisk korrekt
Ib Spang Olsen betragter selv det at være til stede i det han illustrerer som en forudsætning for sit arbejde.

“At være der og at være så mange andre steder, medfører for mig, at jeg tegner nogenlunde anatomisk korrekt, hvad enten der er tale om et portræt, en trold eller et bolsjedyr. Det er en af mine forudsætninger for, at jeg kan sprede mig over så mange forskellige ting, som jeg gør.”

Det må man ikke i Danmark
At arbejde med både voksen- og børneillustrationer foruden andre tegninger, er noget Ib Spang Olsen gennem sit liv har måttet høre for – skønt det for ham bare er en naturlig forlængelse af livet at arbejde så alsidigt.

“Folk siger, at jeg spreder mig over for meget. Jeg burde ikke lave både voksen- og børneting. Men vi er jo alle forskellige i forskellige situationer – alvorlige, poetiske, fjollede – samtidig med, at man går på arbejde og er inde i voksenverdenen. Og alt det folk kan være, kan jeg jo også være som tegner; det er da klart. Men det må man ikke i Danmark.”

Holder sig til det figurlige
Ib Spang Olsen har dog altid holdt sig til at tegne, så det ligner – han er på en eller anden måde naturalist, som han selv kalder sig, selv om han lader fantasien råde.

“At jeg holder mig til det figurlige og ikke forsøger mig i det nonfigurative, hænger nok sammen med, at jeg har den gave at kunne tegne alting, så det ligner. Det er en fordel som tegner – men også en spærring fra andre udtryksformer.”

Angående Kunststyrelsens anerkendelse
Men selvom Ib Spang Olsen ikke har kastet sig over fotografi eller andre medier, så har hans arbejde med illustrationer og tegninger til både børn og voksne gjort ham til kunstner, der i høj grad har arbejdet udenfor den etablerede kunstverden.

“Der er mange, der kalder sig multikunstnere – men det er som om, at det ikke er rigtig fint virkelig at praktisere det til daglig,” siger Ib Spang Olsen og uddyber:

“Min afvigende arbejdsmåde – plus det at jeg har gjort mig skyldig i illustration – har muligvis tidligere holdt mig væk fra Kunststyrelsens anerkendelse, hvilket jeg selvfølgelig godt har kunnet forstå.”

“Nu har jeg fået Den livsvarige Ydelse; det er jeg meget glad for.”

Bare det har fungeret
Men har Ib Spang Olsen så måttet kæmpe for at være anerkendt, når nu han blander voksen- og børnekunst og kunstarter sammen? Hertil kommer svaret prompte:

“Jeg har aldrig kæmpet for at være anerkendt – overhovedet ikke. Jeg har været tilfreds med at mine bøger er kommet i ret store oplag, så har de jo fungeret. Jeg har ikke kæmpet for min placering i hierarkiet, jeg har bare lavet mine tegninger,” understreger han.

At gå på akademiet i en tid, hvor man lærte at tegne
Ib Spang Olsen blev uddannet på kunstakademiet med maleren Aksel Jørgensen som professor lang tid før, man som spirende kunstner arbejdede med sin kunst i sin akademitid.

“Bag Aksel Jørgensens undervisning lå et ønske om, at vi skulle begribe begrebet form – i praksis betød det modeltegning, hvor modellen stod i samme stilling i månedsvis. Nu lader det til, at man har sløjfet modeltegning, som ellers er den bedste vej til viden om proportioner og figurer.”

Viden, der har haft stor betydning for Ib Spang Olsens senere praksis.

“Jeg lærte, hvad jeg kunne lære om komposition, opdeling af flader og om, at der eksempelvis er love i billedkunst.”

Mine redaktører var sure
Ib Spang Olsen forsøgte at være en dygtig elev, men aftagerne til hans arbejde foretrak Ib Sang Olsens helt egen udtryksform:

“Jeg tegnede en hel del i søndagstillæggene inden jeg kom ind på akademiet og en hel del efter. Mine redaktører blev noget sure over akademiets indflydelse på mine bidrag: Hvad bilder du dig ind – hvad er det for noget underlig noget, du laver? Jeg forsøgte jo bare at være som de rigtige elever. I en overgang havde jeg to udtryksformer; akademiets og så min egen.”

Heldigvis holdt Ib Spang Olsen sin egen stil i live. Han siger selv, at han blev en bedre kompositør af at gå på akademiet – og det har været nyttigt i opbygningen af hans billedunivers. Men ellers kan man næppe se forskel på tegningerne fra før og efter akademitiden.

Folkekær
Ib Spang Olsen har sat billeder på fantasien, mens han har henvendt sig til vidt forskellige målgrupper.

Han har holdt fast i sit udtryk og derfor er han i dag en af de kunstnere – måske en af de få, som virkelig er folkekær.