Anja Franke forvandler forstaden

Jeg står af bussen ved Bakkedraget i Herlev udenfor København. Der næsten helt stille i forstadskvarteret; jeg hører kun svagt sommerferielyde inde bag hække; korte glimt af børn, der hopper i trampolin, folk der læser morgenavis. Midt på Byskovvej er der en have, der åbner sig imødekommende ud mod vejen. Det er kunstneren Anja Frankes have.

I forhaven er der stablet byggematerialer op, og flere rumlige konstruktioner er under opførelse rundt omkring kunstnerens hus. Anja Franke har inviteret otte danske og udenlandske kunstnere til at udstille i hendes private have i august og på den måde omdanne haven til en offentlig park.

Udstillingen hedder instantHERLEV, surburb, sité, environment og er en videreudvikling af en lignende udstilling i haven i 2005.

Rummet
”Idéen til den første instantHERLEV i 2005 startede med, at jeg undrede mig meget over, at man kan eje et stykke jord. Alle de overvejelser, jeg havde, sprang hele tiden ud i noget kunstnerisk; jeg blev nødt til at gøre min have offentlig,” fortæller Anja Franke.

Franke er kendt for at udfordre vores perception af rummet gennem sin kunst; hun undersøger forbindelsen mellem subjektive og det objektive; mellem det fysiske og det mentale; hvordan rummet påvirker vores adfærd og bevægelse. Disse idéer er i fokus i Frankes have, hvor de forskellige kunstneres projekter langsomt er ved at tage form.

Haven og Verden
Anja Franke guider mig gennem haven, forbi et drivhus, bag et skur, gennem højt græs; hun fortæller mig entusiastisk om de værker, der er under opbygning.

Blandt meget andet er der ved at blive bygget en tunnel langs havens grænse baseret på psykogeografiske idéer. Foran Anja Frankes hus skal der ligge en californisk strand forsynet af regnvand; og i baghaven står der en samling af kaktusser, som snart skal blive en del af en installation med historier fra området.

”I udstillingen i år er fundamentet stadig det private og det offentlige. Over dette fundament handler det denne gang også om mødet med det globale og det lille lokale sted her i haven i Herlev. Derudover handler udstillingen også om identitet, kultur og miljø,” forklarer Anja Franke.

Byggeprocessen som møde
”Min arbejdsproces starter altid i teksten. Inden jeg går i gang med at bygge, formulerer jeg mine intentioner med projektet; derefter bygger jeg mange modeller og skitserer i hånden.”

Anja Franke arbejder altid udfra sitet og konteksten; det er en meget vigtig del af hendes proces, at idéer udvikles og tilpasses undervejs.

”Det kan være at man har siddet og tegnet på noget derhjemme, men når man så kommer ud i handlingen, viser der sig noget andet. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg selv er med til at bygge mine installationer op; oftest i samarbejde med håndværkere og ingeniører.”

Anja Franke fortsætter, ”Byggeprocessen er en platform som er enormt aktiv i mødet med andre mennesker. Vi skaber rum og steder, hvor vi kan mødes, ligegyldigt om man kommer fra den ene eller den anden del af verden.”

Dialoger
Gennem de sidste to år har Anja Franke diskuteret idéer med instantHERLEVs udstillende kunstnere via skype og mail; og når hun har besøgt dem forskellige steder i verden.

”Processen omkring instantHERLEV i år har været meget arkitektonisk. Vi har åbent og objektivt bearbejdet mange af værkerne i samarbejde i modsætning til en mere klassisk kunstnerisk arbejdsproces,” forklarer Anja Franke.

”Jeg giver de enkelte kunstnere nogle platforme at stå på; så kan de springe fra dem og finde nogle andre selv. Jeg kaster idéer ud i luften og indhenter materiale fra området her i Herlev.”

Nu foregår dialogen i Anja Frankes have, mens værkerne vokser i kunstnernes hænder.

Cirkulation af idé og materiale
”En ting, der er interessant, og som man ikke umiddelbart kan se; det er alt det, der er genbrugt. Nu når vi bygger nye installationer her i haven i Herlev, er vi begyndt at genbruge de materialer, der har stået her siden forrige instantHERLEV for fire år siden.”

Det er et bærende element i Anja Frankes kunst at tage noget fra det forrige over i det nye; både af det indholdsmæssige og det teoretiske, men også af det fysiske og det konkrete.

”En farve kan bevæge sig gennem forskellige installationer og blive formuleret til sidst på grund af den proces. Det er selvfølgelig hårdt at tingene skal rives ned, og at de forsvinder for evigt; men de bevæger sig alligevel videre i det næste og bliver til en ny begivenhed.”