Arkiv-hyldest til Danmarks store maler

Fra pulterkammeret til kunstmuseet
Per Kirkeby arkivet er på sin vis et endnu større vidnesbyrd om kunstnerens stjernestatus end storværksbaserede retrospektiv-udstillinger som Louisianas aktuelle. Arkivet er en udstilling skabt udfra de over 2000 genstande fra privaten og atelieret, der er leveret i læssevis af flyttekasser af den generøse kunstner. Denne ladning kollager, udklip, filmmateriale, fotos, breve og memorabilia har museet nu arkiveret, og udstillingen markerer Kirkeby-arkivets etablering.

Arkivets tæmmede vildskab
Udstillingen præsenteres i en tør skrivemaskintypografi, der signalerer en ganske anden arkiv-æstetik, end vi normalt møder i et kunstmuseums moderne afdeling. Selve udstillingen forfølger nu ikke ‘arkiv-æstetikken’ til fulde. Der er klart tale om et overskueligt udvalg med god plads om pænt ophængte effekter. Man kunne godt have udnyttet muligheden for at excellere i det tørre arkivs formsprog eller wunderkammerets vilde mangfoldighed. Så havde man fjernet den lille bismag af banal stjernedyrkelse, hvor man blot fremviser, at "så mange bøger er der udgivet om den store maler, og tænk at vi har det hele her"!

Wunderkammer og arkiv-æstetik
I det fine katalog finder man behørig komplet registrant over hele arkivets indhold. Teksten trækker paralleller til renæssancens i vore øjne kaotisk ordnede wunderkamre og skildrer indsamlingen og det arkiviske princip som kunstnerisk arbejdsmåde hos Kirkeby. En udlægning, der sætter spændende udstillingsmæssige perspektiver for arkivindholdet.

"Jeg er eklektiker!"
Sådan sagde Kirkeby om sit arbejde allerede i tresserne. Og arkivet viser tresseravantgardisten og ‘billedstjæleren’ Kirkeby mere end ekspressionisten eller romantikeren Kirkeby, der dominerer, når malerierne kommer på banen. Kirkebys version af tressernes popkollage og billedleg slår gnister i spændvidden af referencer: det gamle populærvidenskabelige tidsskrift Frem med plancher af pilespidser og arktiske landskaber sat overfor pinuppiger og kvindefigurer fra kunsthistorien. Tilfældighed og systematik konkurrerer, og det formår arkiv-udstillingen faktisk fint at illustrere.

Garbology?
Det kunne komme til at være ren ‘garbology’ – nærstudiet af en kunstner ned til skraldespandens indhold (som det kaldes efter en Bob Dylan-fans dyrkelse af idolet ned til eksamination af affaldet). Men faktisk er der mulighed for et revitaliseret møde med billedskaberen Kirkeby. Mange af udstillingens billeder virker på denne beskuer mere appellerende end de mere patosfyldte malerier. Og vil man som fan af kunstneren kigge ham over skuldrene, ned i atelieret og pulterkammeret (i pæne museumsrammer, bevares!), er porten til arkivet nu åbnet!