Per Kirkeby
Som færdiguddannet geolog i 1964 var Per Kirkeby allerede del af den københavnske Eks-skole og har lige siden arbejdet som maler, skulptør, forfatter og grafiker.
Kirkebys interesse for geologi og natur er til stadighed central i hans kunstneriske udtryk, ligesom også inspirationen fra den byzantinske billedtradition er et tilbagevendende element i hans metode og billedsprog.
Kirkeby har altid arbejdet serielt med formater, medier og temaer, som han gennem sin arbejdsmetode konstant viderebygger og forfiner og sammensætter på ny. Motiver fra malerierne går igen i Kirkebys grafik, tegninger, skulpturer, men altid på det pågældende medies præmisser og med respekt for mediets særlige egenskaber. Det gælder også masonitterne og tavlerne, som har været en del af Kirkebys kunstneriske praksis siden tresserne.
Skønt Kirkeby ofte anses for at være en abstrakt maler, bliver hans udtryk aldrig ren abstraktion. Der er snarere tale om et figurativt vokabularium i form af strukturer, og mere eller mindre tydelige motiver og spor, som kunstneren forholder sig serielt til i en periode for derefter at lade dem ligge eller tage dem op igen i nye bearbejdninger.
Træer, stubbe, hytter, bjælker, sten, klippeformationer, fossiler, glas, graler, kiler og huler er alle betydningsladede motiver, som Kirkeby henter i den kulturkreds (i flere tilfælde en kristen billedtradition), han selv har rod i, og som gennem Kirkebys pensel eller pen tilføres en universel tilgængelighed, så værkerne forbliver vedkommende uden at lukke af for beskuerens egen personlige tolkning.
