I vores samtid skaber kunstnere verden over hvert år store installationer til biennaler og enorme udstillingsrum. Indimellem viser disse værker sig at være blandt kunstnernes hovedværker – og kan være med til at cementere dem som nogle af de mest betydningsfulde i det 21. århundrede.
Der findes talrige eksempler på store kunstinstallationer – skabt af nogle af vor tids mest betydningsfulde kunstnere – som ikke kan finde et permanent hjem i det eksisterende museumslandskab. De nuværende museer har ganske enkelt ikke fysisk kapacitet til at huse de helt store kunstværker permanent.
Derfor bliver mange af disse værker enten opmagasineret i årevis eller destrueret, og de forbliver typisk i kunstnerens varetægt – i stedet for at få et liv ude blandt os alle.

Planlagt ‘Art Barn’ på Fuglsang Herregaard (eksisterende forhold). Foto: Anne Prytz Schaldemose, © Art Barns
Samtidig rummer Lolland og Falster en historierig, men ofte funktionstom bygningskulturarv, der ikke længere danner centrum for det lokale liv, som den historisk har gjort – og som fortjener at blive fremhævet og få tilført nyt liv. Det kan være en lade, et pakhus eller en fabriksbygning – bygninger med stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi, og med volumen til at rumme de pladskrævende kunstværker.
Stor samtidskunst og lokal bygningsarv i ny forening
Art Barns er en ny kunstinstitution, der forener samtidskunst i verdensklasse med kulturhistoriske bygninger på tværs af Lolland-Falster. Vi vil opbygge en permanent samling af store og væsentlige kunstinstallationer, skabt af nogle af verdens mest betydningsfulde samtidskunstnere, og udstille dem i den eksisterende bygningsarv, der findes her.

Ved at gentænke og forene brugen af eksisterende kunst- og bygningsværker opstår nye, stedsbundne kunstoplevelser i mødet mellem samtidskunst og historisk arkitektur. I stedet for at bygge nyt og midlertidigt, vil vi nænsomt transformere, bevare og reparere bygningerne – for at sikre, at tidsligheden og de historiske lag i hver enkelt bygning lever videre, smelter sammen med kunsten og bliver en central del af besøgsoplevelsen.
Visionen er at gøre Lolland-Falster til en international kunstdestination på højde med de bedste i verden og samtidig understøtte en bæredygtig udvikling på øerne – en udvikling, der både rummer lokal identitet, stolthed og sammenhængskraft samt et styrket grundlag for diskussion og læring.
Kulturarvens værdi og potentiale
Vi tillader os at drømme stort, og vi gør det med en langsigtet insisteren på, at stor international kunst og stærke lokale steder kan høre sammen. En insisteren på kunstens, arkitekturens og kulturarvens værdi og potentiale – også uden for de store byer. Og en insisteren på, at et kunstmuseum godt kan tænkes anderledes: Som noget stedbundet, der ikke samler alt ét sted, men forgrener sig – og understøtter og udvikler sig med eksisterende kultur- og fritidsaktiviteter. Vi udvikler ikke en ny kunstinstitution for at fylde, men for at hylde – og se med nye øjne på det, der allerede er.
Vi tillader os at drømme stort, og vi gør det med en langsigtet insisteren på, at stor international kunst og stærke lokale steder kan høre sammen. En insisteren på kunstens, arkitekturens og kulturarvens værdi og potentiale – også uden for de store byer. Og en insisteren på, at et kunstmuseum godt kan tænkes anderledes: Som noget stedbundet, der ikke samler alt ét sted, men forgrener sig – og understøtter og udvikler sig med eksisterende kultur- og fritidsaktiviteter. Vi udvikler ikke en ny kunstinstitution for at fylde, men for at hylde – og se med nye øjne på det, der allerede er.

Planlagt ‘Art Barn’ på Fuglsang Herregaard (eksisterende forhold). Foto: Anne Prytz Schaldemose, © Art Barns
For nylig har de arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademis program Helhed & Del arbejdet med Art Barns som case i deres semesterprojekt. Her har de udforsket bæredygtig transformation ved at koble udvalgte bygninger på Lolland-Falster med kunstværker af eget valg – og forestillet sig dem som fremtidige Art Barns.
Pop-up udstilling
Som en del af Art Matter Festival i Guldborgsund Kommune præsenteres de arkitektstuderendes idéer, tegninger og modeller i den store hvide ladebygning ved siden af Fuglsang Kunstmuseum på Fuglsang Herregaard. Udstillingen giver et unikt indblik i, hvordan kunst, arkitektur og landskab kan tænkes sammen – set med unge, undersøgende blikke.