ArtBar med ordbilleder og lydskulpturer

Torsdag den 4. maj tog Cph Art Week glæderne på forskud og arrangerede i samarbejde med Vega, kunstneren Rose Eken og Salon Valerie Galner en ArtBar, der indholdsmæssigt mixede alle kunstarterne til en festlig og mangefarvet cocktail.

Nils Gröndahl indledte ArtBaren med sin virtuose performance. Foto: Katrine Møbius

Torsdag den 4. maj tog Cph Art Week glæderne på forskud og arrangerede i samarbejde med Vega, kunstneren Rose Eken og Salon Valerie Galner en ArtBar, der indholdsmæssigt mixede alle kunstarterne til en festlig og mangefarvet cocktail.

Torsdag den 4. maj tog Cph Art Week glæderne på forskud og arrangerede i samarbejde med Vega, kunstneren Rose Eken og Salon Valerie Galner en ArtBar, der indholdsmæssigt mixede alle kunstarterne til en festlig og mangefarvet cocktail.

Cph Art Week havde inviteret kunstner Rose Eken til at skabe en aften i kunstens tegn. Eken, der primært udtrykker sig i ler, pap, video og har et konstant mellemværende med musikscenens ikoniske fortællinger og objekter, har før kurateret musikalske programmer, fx da hun havde sin soloudstilling Sindet har ingen tid på Overgaden i 2010. Men til ArtBaren på Vega havde hun inviteret den energiske duo Salon Valerie Galner aka. kunstner Sidse Carstens og forfatter Katrine Grünfeld til at skabe en ArtBar.

Det resulterede i kortere kunstneriske præsentationer (og helt igennem overfladiske i genuin salonstil, som Valerie Galner proklamerede under åbningen) både fra litterære ikoner som Marianne Larsen, der med bidder fra Hændelser i stresset melankoli (2015) fik tiden til at stå stille på kanten af sproget, musikalske frontløbere som Nils Gröndahl (Under Byen og ufattelig mange andre progressive konstellationer), der savede dommedags-limbo-loop-violin-lydskuplturer fra albummet Endlos Routinen og yngre kunstnere som Hannah Anbert, der leverede en fantastisk PowerPoint-præsentation – en skarp kapitalanalyse og kreativ animationsfortælling om låneøkonomiens magthavere og med Pocahontas og De Syv Små Dværge som udnyttede, kolonialiserede og forbrugte skæbner i kapitalens spekulative spil. Hannah Anbert vil i øvrigt kunne opleves under Copenhagen Art Week, hvor hun vil stå bag en af de syv ArtBarer på Copenhagen Contemporary den 28. august kl. 19-21.

https://vimeo.com/216143216

Derudover bød aftenen på et ældre videoværk af Rose Eken, afsløring af et mægtigt Anders Brinch-maleri, stærke oplæsninger af Caspar Eric (et bearbejdet selvmordsbrev fra en dansk krigsveteran fra Avatar (2017)) og Jacob Skyggebjerg (fra udgivelsen Jalousi (2017)), en sart koncert med Perlemor (Gry Bagøiens nyeste musiklaske projekt) og et DJ-lineup med bl.a. Josephine Philip (Darkness Falls). Helhjertet opvarmning, kan man vist godt kalde det.

Og tak til alle der kom og gjorde aftenen helt særlig!

Rose Eken: Dann Sind Wir Helden, still from video, mixed media/Dvd, 06min, 2008
Pernille Sander, projektleder for Cph Art Week, byder velkommen. Foto: Katrine Møbius
Trioen, Sidse Carstens, Rose Eken og Katrine Grünfeld, der stod bag aftenens program og afvikling. Foto: Katrine Møbius
Nils Gröndahl. Foto: Katrine Møbius
Hannah Anbert. Foto: Katrine Møbius
Foto: Katrine Møbius
Jacob Skyggebjerg. Foto: Katrine Møbius
En fyldt Ideal Bar med god stemning. Foto: Katrine Møbius
Caspar Eric. Foto: Katrine Møbius
Foto: Katrine Møbius
Perlemor med Gry Bagøien i front. Foto: Katrine Møbius
Marianne Larsen. Foto: Katrine Møbius
Foto: Katrine Møbius