Cph Art Week 2017 – Sound & Vision

24 aug - 3 sep 2017

Under titlen Sound & Vision sætter den femte udgave af Cph Art Week fokus på krydsfeltet mellem lyd og billede; der hvor grænserne mellem medier, genrer og stilarter opløses og sammenflettes til nye og vibrerende kunstneriske udtryk.

Pressefoto

Under titlen Sound & Vision sætter den femte udgave af Cph Art Week fokus på krydsfeltet mellem lyd og billede; der hvor grænserne mellem medier, genrer og stilarter opløses og sammenflettes til nye og vibrerende kunstneriske udtryk.


info

Cph Art Week 2017 – Sound & Vision24 aug - 3 sep 2017

SOUND & VISION vil både sætte fokus på den del af samtidskunsten, som integrerer lyd og musik som kunstnerisk materiale, men også kunstnere, der finder inspiration i deres billedskabelse gennem musik- og lyd, eller som konkret visualiserer lyd. Det kan både være de naturlige og menneskeskabte lyde, de analoge og digitale, de konceptuelle og populære, de støjende og melodiøse, de konkrete og de poetiske lyde.

I tæt samarbejde med en bred vifte af Københavns kunstaktører og udstillingssteder vil festivalen byde på et varieret og mangfoldigt program. Ud over at byde på udstillinger, ferniseringer, koncerter, performances, talks, debatter, guidede ture m.m. vil Cph Art Week også tage initiativ til en række nye platforme, hvor særlige projekter kan udvikles gennem tværæstetiske kunstneriske samarbejder.

Pressefoto

Cph Art Week, er en begivenhed, der samler og formidler på tværs af hele den danske kunstscene, der indeholder en bred vifte af dedikerede aktører. Ønsket er at give publikum, kuratorer, kunstfaglige og kunstnere et indblik i, hvad der rør sig på scenen lige nu og samtidig at være med til at udvikle nye samarbejdsstrategier imellem de meget forskelligartede institutioner som kunstscenen rummer.

Cph Art Week er initieret og ledet af webmagasinet kunsten.nu

Kilde: Cph Art Week