[AWA] Guidede ture

Tag med på en guidet tur under [AWA] Art Weekend Aarhus 24-26 maj. Oplev udstillingssteder du måske ikke anende eksisterede.

Kom med rundt til udstillinger og arrangementer under AWA 2013. Her fra sidste års kunstweekend foran Lunchmoney Gallery. Foto: Lunchmoney Gallery

Tag med på en guidet tur under [AWA] Art Weekend Aarhus 24-26 maj. Oplev udstillingssteder du måske ikke anende eksisterede.


info


Under [AWA] er det muligt at blive (for)ført rundt til udstillinger og events af en guide.

Tag med på små byvandringer mellem de deltagende aktører, hvor guiden sørger for, at du bliver taget behørigt imod med rundvisninger på stedet, ferniseringer, artist-talks, performances og andre særarrangementer.

De guidede ture finder sted alle tre dage over weekenden, og de første finder sted efter åbningsceremonien på Kunsthal Aarhus fredag den 24. kl .15.30.

Herfra går der tre ture til forskellige dele af byen. Gennem Mejlgadekvarteret vil man opleve arrangementer hos  Arkitektskolen, Det Jyske Kunstakademi, Charlotte Fogh Gallery og Palmehaven.

I Vestergade er der fest i gaden, når turen går forbi Lunchmoney, LYNfabrikken/BOX og Galleri Image.

Vil man længere omkring, tager en guide gæster med på en lille cykeltur. Her besøges Spanien19C, Aarhus Billedkunstcenter på Godsbanen og slutter af i Vestergade ved LYNfabrikken/BOX.

Fredag, lørdag og søndag kører [AWA] Art Weekend Aarhus 2013 for fuld drøn med et væld af udstillinger, ferniseringer, installationer, performances, artist talks, koncerter, afterparties og meget mere. Hop med på de en eller flere af de guidede ture.
Det foregår til fods – enkelte er på cykel, nogle er beregnet til børn.

Se alle de guide ture her

Se hele programmet her
Download programmet her


Fakta

Event

AWA Art Weekend

24 maj 2013 26 maj 2013