Begrænset kunstnerisk ophold i fængslet

I vores serie om pop up-fænomenet er vi havnet på Fængselsmuseet i Horsens, som for tiden byder på upcoming kunstnere. I samarbejde med Horsens Kunstmuseum og Billedhuggerskolen fra det Kongelige Danske Kunstakademi har man installeret den helt nye kunst bag tremmerne. Resultatet er en pop up-udstilling, der skaber kontraster eller fusionerer med de rå omgivelser.

Permanent og pop up
På en kold efterårsdag i november er parkeringspladsen til FÆNGSLET næsten fyldt, og de første skoleklasser er på vej ind bag de tykke mure med pigtrådshegn. Vi befinder os i det tidligere Horsens Statsfængsel, som nu er omdannet til fængselsmuseum, og museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum, Julie Horne, står denne dag for omvisningen i fængselsgården og inde i de smalle gange og klaustrofobiske celler.

For ud over Fængselsmuseets egen fascinerende formidling af sin historie, danner fængslet i disse måneder ramme for pop up-udstillingen STAY II med 13 kunstnere fra Billedhuggerskolen fra det Kongelige Danske Kunstakademi. Bygningen emmer af atmosfære fra de mange menneskeskæbner, der har haft lange ophold her. Kunstnerne blev derfor inviteret ind på fængslet og inspireret af sted, stemning og de personlige historier. Og ud fra præmissen om de indsattes ophold byder kunstnerne ind med materielle ophold i et pop up-format, der modsat de tidligere indsatte fanger kun skal være der for en stund.

Fra gemt og glemt til kunst
For Julie Horne var en vigtig præmis kunstnernes selvstændige arbejde på stedet:

“De fleste har produceret nye unikke værker og blev inspireret af stedet eller de personlige historier. I formidlingen af værkerne skulle de enkelte kunstnere selv formulere tekster til kataloget. På den måde bliver det også en erfaringsproces for de nye kunstnere at indgå i større udstillinger.”

Udstillingen STAY II bliver ligeledes en nuanceret oplevelse for den besøgende. For eksempel er kunstnerne Hans F. Beck, Gilbert Gordon samt underviser Martin Erik Andersen gået på jagt i de mange nedlukkede afdelinger. Her har de fundet frem til træningsudstyr, som de indsatte primært selv har fremstillet, og hvor mange års slid er aflejret som spor efter de indsattes træning. Dette udstyr har været uden tilsyn de seneste ti år, men gennem kunsten har redskaberne fået nyt liv ved at blive udstillet ude i gårdhaven.

Urin på pose
Flere værker smelter nærmest sammen med de særlige rammer og ligger i både koncept og materiale i forlængelse af de indsattes dagligdag. Bevæger man sig ind i en celle møder man Maja Fjord Fjords lettere morbide seng: ved første øjekast får man associationer til ligpletter på et hvidt lagen. Pletterne stammer dog fra kaffe, og væsker indgår også i et værk på væggen, hvor poser med urin er ophængt.

Som Maja Fjord Fjord skriver i kataloget, handler indespærring både om en fysisk og mental tilstand. Og gennem sit materialevalg undersøger hun samfundets frastødelse af individet som en parallel til den måde subjektet frastøder sine væsker.

På etagen over møder man ved kirkeklokken Veronica Rigets små skrøbelige porcelænssvampe, der indtager gulv, vægge og vask.

Julie Horne fortæller om værkerne, der smelter sammen med fængslet: “Det bliver en udfordring for den besøgende at skelne mellem kunst og realitet. Det virker utroligt godt, når værkerne smelter sammen med stedet, men vi gør også noget ud af via formidling og skiltning at påpege for de besøgende, at det er kunstneriske indgreb og ikke en bestandig del af fængselsmuseet.”

Historien i kontraster
I flere af cellerne og i gården fremstår der ligeledes værker, som gennem kontraster i udtryk og materiale understreger helt specielle tilstande. Værket Bladerunner af Gabriel Bott står nær den høje mur som en skulpturel kopi af benprotesen båret af Oscar Pistorius, men værket refererer også til historien om en indsat, der via nærgående observationer fandt et punkt på muren, hvorfra han kunne springe ud i friheden. Omend den blev midlertidig.

I en gårdhave beregnet til fængselsvagterne ligger baderingen Oasis af Lulu Refn, der fremstår som en dekoreret redningskrans. Den fine mosaik-dekoration står i kontrast til gården, hvor vagter ofte blev udsat for ubehageligheder i form af knuste flasker og menneskeafføring.

Et værk, der med succes bruger det ofte udfordrende lydmedie, er To Be Held For A Long Time af Hans F. Beck, hvor to toner fra fængslets kirkerum gentages i en lang monoton sløjfe i en isolationscelle. Den monotone lydgengivelse er som et minde om det statiske og evige ophold på de ganske få kvadratmeter.

Den uventede oplevelse
Samarbejdet mellem de kunststuderende, Horsens Kunstmuseum samt FÆNGLSET giver mange erfaringer for de implicerede:

“Kunstneren får en fornemmelse af alle de kuratoriske elementer i en udstilling. Og som museum kan vi opleve nogle af de helt nye talenter, som vi muligvis i fremtiden kommer til at arbejde mere med,” fortæller Julie Horne.

Sidste års STAY har blandt andet skabt et større samarbejde med en af de deltagende kunstnere, Christine Overvad Hansen, der modtog museets kunstnerpris, der støtter unge talenter. I øjeblikket udstiller Christine Overvad Hansen værket In neutral equilibrium på Horsens Kunstmuseum.

“Det handler i høj grad om, at få de nye talenter udstillet og samtidig præsentere publikum for en oplevelse, de måske ikke vidste, de gik ind til ved at besøge fængslet,” slutter Julie Horne.

Læs videre i vores serie om pop up-fænomenet:
Bunker-pop up
Mayor Project: Nutidig hotelkunst
Kuratorgruppen Rendezvous arrangerer videokunstudstilling i gamle kontorlokaler