Billedserie: 16 husgavle er blevet til kunstværker i Nordvest
Gennem tre år har kurator Jens-Peter Brask og 16 kunstnere skabt 16 kunstgavle på Rentemestervej og Møntmestervej i Københavns Nordvest-kvarter. Gavlene står nu færdige og giver nabolaget omkring andelsforeningen A/B Mønten en visuel ansigtsløftning.

Jens-Peter Brask kalder de bemalede husgavle for Nordens største ”Open Air Gavl Galleri”, og han håber, at de udendørs kunstværker vil skabe samtale i bydelen:
”Jeg har ønsket at skabe et stort udendørs galleri, som man kan besøge, når man kan og vil – og hvor man frit kan vælge at bruge tre minutter eller tre timer på at udforske kunsten. Forhåbentligt vil gavlene fremkalde en ny dialog blandt beboerne, når de mødes på gaden eller i trappeopgangen.”
Kunstnerne har fået frie hænder i forløbet fra de første skitser til selve malerarbejdet i Nordvest. Flere af kunstnerne har rødder i street art-miljøet, præcis som Jens-Peter Brask, der som helt ung var en del af graffitimiljøet. Til gavlprojektet i Nordvest har han især fundet inspiration i byer som Berlin og Miami.
”Bydele som Schöneberg og Wynwoodkvarteret er blevet store attraktioner pga. områdernes koncentration af street art. Street arten har løftet områderne fra at være nedslidte bydele til attraktive kunstmekkaer. Samtidig trækker jeg på en dansk tradition. En af mine egne danske favoritter, Henrik Heerup, malede virkelig flotte gavle helt tilbage i 1950’erne og 1960’erne. Den kunstform vil jeg gerne videreføre,” fortæller han.
Andelsforeningen AB Mønten har stillet de 16 gavle til rådighed for projektet, og gavlene skal fremhæve kvarterets kant og skabe en ny kreativ rute i Nordvest, der forbinder iværksættermiljøerne og kulturinstitutioner fra Lygten Station helt til Utterslev Torv. De otte gavle på Rentemestervej blev skabt i 2017 og 2018. De resterende otte på Møntmestervej er alle skabt i løbet af 2019.
De 16 kunstnere er: HuskMitNavn, Roman Manikhin, Peter Birk, CMP, Mikael B, Jakob Tolstrup, Victor Ash, Boy Kong, Mad C, Timmi Mensah, Lady Aiko, Anders Brinch, Jon Stahn, Coline Marotta, Mason Saltarrelli og Dabs Myla.
Kilde: Stine Lyndgaard
Kilde: Stine Lyndgaard