Christian Lemmerz: URIEL – Hans Alf Gallery
Christian Lemmerz’ nye udstilling hos Hans Alf Gallery markerer et stilskifte. På året, hvor den navnkundige tyske kunstner fyldte 60 år, har han valgt at tage afsked med det velkendte, figurative univers for i stedet at udforske det processuelle og performative i en serie monokrome og hovedsageligt abstrakte tegninger og relieffer.

Efter i størstedelen af sin karriere at have lagt vægt på figurationens narrative og æstetiske kvaliteter har den tegnende billedhugger Christian Lemmerz i løbet af det seneste år genopfundet sit eget univers: Væk er de anatomiske studier, zombierne og de bibelske referencer; tilbage står håndens rejse over papiret, skumringspunktet mellem tilblivelse og opløsning, øjeblikkets skælvende kontur.
Lemmerz har med URIEL skabt en udstilling, der ikke ligner noget, vi tidligere har oplevet fra hans hånd. Syv imposante, non figurative relieffer, der alle er lavet ”à la minute” som negativer med fingrene direkte i støbesandet og efterfølgende foreviget i flydende bronze. Reliefferne flankeres af en stribe afdæmpede, monokrome ”landskaber”, som dokumenterer håndens rejse frem og tilbage over papiret uden at ty til genkendelige former eller aftryk.
En kolossal bronzeskulptur uden begyndelse eller ende er tilsyneladende eksploderet ind i rummet, og i mindre, gitterlignende tegninger aner man inspirationen fra kalligrafi. Kun glimtvis ses den gamle Lemmerz, som når en vældig bronzetorso skyder op af gulvet mellem tegninger, der ligeledes bruger kroppen som mere eller mindre synligt element. Men helt overordnet er blikket og udtrykket et andet. Og dermed også oplevelsen.
Kilde: Hans Alf Gallery