Saxgrens fotografier åbner et rum af stilhed, hvor mennesket spejles i landskabets uendelige former. Hans billeder er ikke blot dokumentation – de er meditationer over tid, forgængelighed og forbindelse.
Henrik Saxgren bevæger sig på tværs af kontinenter – fra de monolitiske klippeformationer i Saudi-Arabiens ørken til Grønlands isfjelde, fra Islands vidtstrakte horisonter til de danske og amerikanske landskaber. Fælles for disse værker er, at de aldrig nøjes med at registrere; de insisterer på at åbne et rum for eftertanke.
I Saxgrens hænder bliver fotografiet til et poetisk redskab, hvor naturens storhed og menneskets skrøbelighed væves sammen. Vi møder de frosne øjeblikke, hvor en ensom skikkelse bevæger sig hen over isen, eller et hus står tilbage som tavst vidne om tidens gang. Selv de mest monumentale motiver – klipper, fjelde, isbjerge – bærer en intimitet, som gør, at vi oplever dem både som ydre landskab og indre spejl.
Saxgrens praksis er hverken eksotisk jagt på det fjerne eller nostalgisk dokumentation af det, der forsvinder. Den er snarere en invitation til at se langsomt – til at opdage, hvordan verden selv taler, når vi bliver stille nok. Hans billeder skaber en forbindelse mellem sted og menneske, mellem lys og tid, og mellem vores egen eksistens og de kræfter, vi kun delvist kan fatte.
Henrik Saxgren præsenteres i Danmark af galleriet MAXUS101, og hans værker vises i år på Enter Art Fair, Booth 91.
Kilde: MAXUS101
Al Nasla Rock, Saudi Arabien, 2022.
Chimney, Island 2004
Fallos, Black Beach, Iceland, 2004.
De Dødes Fjord, Thule, 2016.
Facade morgen, Langehus, Vestjylland 2016
Gaudi i Saudi, Saudi Arabien, 2022.
Hytte ved Disco Bugten, 2015.
Storfangerens hus, Savissivik, Grønland, 2016.
Kajakmand på blikstille hav, Qaanaaq, 2014.
Fallos, Black Beach, Iceland, 2004.
Kondensstribe, Tøndermarsken, 2017.
Crack, Utah, 2022.
Port, Ecuador, 2001.
Pumpehus aften, Vidå, 2017.
Tre isbjerge, Baffin Bugten, 2016.
