Billedserie: Koloristerne – en farverig kunstnerisk manifestation i vintermørket
På Den Frie Udstillingsbygning facade kan man opleve farverige værker, som står i kontrast til vinterens grå nuancer.
På Den Frie Udstillingsbygning facade kan man opleve farverige værker, som står i kontrast til vinterens grå nuancer.
Grundet den aktuelle nedlukning af kulturinstitutionerne er årets udstilling med Koloristerne på Den Frie aflyst. Men idéerne og den kunstneriske virkelyst bobler stadig, og derfor er en gruppe af udstillingens kunstnere gået sammen om at skabe en alternativ kunstnerisk manifestation på Den Frie Udstillingsbygnings facade.
I løbet af uge 4 har Koloristerne og inviterede gæster i fællesskab udarbejdet en række stor-skala malerier, som nu dækker udstillingsbygningens ydermure. Publikum kan lægge vejen forbi om en lille uges tid endnu og få en udendørs kunstoplevelse, der kan sætte kolorit på hverdagen midt i vinter og nedlukning.
Den Fries udstillingssale har været omdannet til et slags værkstedsfællesskab, hvor de forskellige kunstnergenerationer har arbejdet sammen om værkerne. Denne arbejdsform afspejler kunstnersammenslutningernes værdimæssige fundament, der altid har været centreret omkring det faglige fællesskab og den kollegiale sparring.
Kilde: Den Frie Udstillingsbygning