Billedserie – Nanna Riis Andersen og Daniela Bergschneider: Skin, Shape, Shelter

Hud er udstillingens gennemgående motiv. Som membran markerer den grænsen mellem kroppen og dens omgivelser, men er samtidig stedet, hvor de to mødes. Den beskytter, omslutter og registrerer spor af tid, berøring og bevægelse. I Skin, Shape, Shelter bliver form ikke forstået som noget afsluttet, men som noget, der hele tiden udvikler sig. Former udvider sig, trækker sig sammen, samler sig og opløses igen. Tilblivelsen bliver deres egentlige tilstand. Selvom Riis Andersen og Bergschneider arbejder i forskellige medier, deler de en fascination af de organiske strukturer og usynlige systemer, der former både natur og krop. Deres værker bevæger sig mellem det mikroskopiske og det monumentale, mellem det cellulære og det kosmiske. Muslingeskaller, membraner, skeletstrukturer, koraller og planteformer træder frem for igen at glide over i abstraktion. Det genkendelige er hele tiden til stede, men unddrager sig en entydig aflæsning.

Daniela Bergschneider opbygger sine skulpturer gennem et præcist samspil mellem porcelæn og håndindfarvet transparent nylon. Små håndbyggede porcelænselementer bindes enkeltvis ind i tekstile membraner og vokser gradvist sammen til større organiske strukturer. Porcelænet fungerer som et indre skelet, mens nylonen bliver en hud, der omslutter, beskytter og holder formen samlet. Skulpturerne balancerer mellem styrke og skrøbelighed og synes næsten at ånde. Velkendte materialer antager nye egenskaber og skaber det, Bergschneider beskriver som visual tactility – værker, der aktiverer en kropslig og sanselig erfaring, før de lader sig aflæse intellektuelt.

Nanna Riis Andersens malerier befinder sig på samme måde i en vedvarende proces. På silke og papirlærred opbygger hun billedflader gennem lag af akryl, blæk, farveblyant og vand, hvor former langsomt træder frem af materialet. Fragmenter, der kan minde om muslinger, ryghvirvler, havorganismer eller plantevækster, opstår og forsvinder igen uden nogensinde at samle sig til faste motiver. Spiralformen vender tilbage gennem udstillingen som et gennemgående motiv. Den kan læses som sneglehus, beskyttende skal, havstrøm eller galakse, men også som en bevægelse, hvor kaotiske energier samles i en retning. Spiralen bliver både billede og struktur – en form, der samler bevægelse og forandring i én gestus. Shelter bliver her ikke et sted, man trækker sig tilbage til, men en tilstand, hvor vækst og forandring kan finde sted.

På tværs af medier undersøger de to kunstnere, hvordan former opstår gennem spændingen mellem styrke og skrøbelighed, mellem struktur og opløsning. Bergschneiders tekstile membraner spænder sig omkring porcelænets skelet, mens Riis Andersens transparente lag af farve samler sig omkring organiske former i bevægelse. Materialerne bærer ikke blot værkerne – de former deres betydning. Papirets sugeevne, silkens transparens, porcelænets tyngde og nylonens elasticitet bliver afgørende for, hvordan værkerne opleves. Skin, Shape, Shelter opløser skellet mellem abstraktion og figuration. Begge kunstnere arbejder i et billedsprog, hvor genkendelige former hele tiden glider over i materiale, rytme og bevægelse. Overfladen bliver til dybde, det skrøbelige viser sig stærkt, og det bløde rummer sin egen modstandskraft. Udstillingen kredser i sidste ende om, hvordan former bliver til. Hvordan kroppe, landskaber og identiteter formes gennem beskyttelse, eksponering og forandring. Og hvordan de strukturer, der beskytter og holder sammen, samtidig giver plads til forandring.

Kilde: Formation Gallery