Blind for øjnene

Graffitiansk værktøj i brug på Überkunst
Dølleisterne bestående af Kristian Nordentoft, Magnus Damgaard, Jonas Georg Christensen, Benny Henningsen, Johan Grann Kristiansen og Toke Flyvholm har igen i denne måned huseret i Überkunst på hjørnet af Sjællandsgade og Thunøgade her i Århus. For dem af jer der ikke lige nåede forbi, får I en kort præsentation af udstillingen der, sluttede i mandags.

Det var med glæde, at jeg trådte ind i galleriet, der denne måned var blevet støvsuget for overflødig nips og fremstod meget mere fokuseret og helstøbt end sidste måneds basaragtige hurlumhejtilstand. Man kan sige, at der var mere koncept end shop over denne måneds udstilling, hvilket jeg syntes er langt at fortrække for et eksperimenterende sted som Überkunst, hvor proces frem for salgbarheden må være i centrum.
Blind for øjnene som udstillingen hedder, er et samarbejde mellem Dølleisterne. De har, som titlen bebuder, med bind for øjnene tegnet diverse tegninger med spraydåser.

Blindtegningerne væver sig ind i hinanden med skæve unøjagtige streger, der kulminere i en kæmpe fællestegning på galleriets største væg. Det er fedt og bearbejdelsen af det indendørs rum med den aggressive, ukontrollerbare streg virker strengt og direkte. Det ville dog have være på sin plads, hvis Dølleisterne havde været helt tro til konceptet og også malet radiatoren over. Den kommer desværre til at ”skæmme” udtrykket i den fælles mostertegning, idet den står helt umalet og uberørt.

Om aftenen når mørket sænker sig over gader og stræder projicerer Dølleisterne en video på muren overfor galleriet. Videoen dokumenter deres arbejdsproces med at skabe installationen i galleriet, mens galleriet er mørkelagt og lukket. Jeg har desværre ikke set projektionen, men tanken om at processens dokumentation og værkets tilsynekomst skifter plads med lysets og derefter mørkets fremkomst er meget fint og poetisk.

Men er det her så graffiti, spørger jeg Jonas? Det er det altså ikke, argumenter han. Dølleisterne har bare lånt det graffitianske medie, nemlig spraydåsen, fordi det er et redskab, de alle kender, og fordi det med bind for øjnene var det mest samarbejdsvillige af slagsen. Graffiti er ord eller tekst får jeg yderligere at vide, altså ikke tegninger af monstre, arme, fugle/drager og mænd som i galleriet. Derudover ligger der i graffitiens tradition et ønske om at overskride eksisterende regler og det kan man ikke sige er til fældet her. Igen til lykke til Dølleisterne – fed udstilling!

KLIK HER FOR AT SE FOTOS FRA UDSTILLINGEN