Bob Dylan på Statens Museum for Kunst

…
Got to hurry on back to my hotel room,
Where I’ve got me a date with Botticelli’s niece.
She promised that she’d be right there with me
When I paint my masterpiece.

Sangen When I Paint My Masterpiece fra 1971 er en relativt sjælden gæst på Bob Dylans sætlister, men til forårets koncerter i Sverige, Danmark og Tyskland optrådte den usædvanligt ofte.

Det kunne næsten være en form for indforstået ‘product placement’. Eller bare Dylans personlige begejstring over muligvis at stå over for et gennembrud i kunsten næsten 50 år efter sit gennembrud i musikken.

Lang tid undervejs
Måske er det kun de mest inkarnerede fans, der ved, at musikkunstneren Bob Dylan siden 1960’erne har haft en hemmelig identitet som billedkunstner.

Ikke desto mindre har han været flittig med pensel og blyant i sine mange år i tour-bussen rundt omkring i verden.

Nu udstilles der
Og interessen for Dylans kunstneriske arbejder har da også været sparsom. Indtil nu.

I 2007 åbnede den første officielle udstilling med Dylans akvareller i Tyskland.
Og i efteråret 2010 udstiller han så på Statens Museum for Kunst.

Udstillingen, der kommer til at omfatte godt 100 værker, præsenterer også en samling helt nye værker i akryl.

Kunstner, ikke profet
Bob Dylan blev i 1960’erne tildelt en rolle som profetisk talsmand for hele sin generation. En rolle, han aldrig ønskede, og som han har brugt resten af sin karriere på at skille sig af med.

I et nyligt interview af musikskribenten Bill Flanagan, bliver Dylan spurgt ud om inspirationen til sine billeder.
Og her slår han igen fast, at det er motivet og den gode historie, der fanger ham.

"I’m not trying to make social comment or fulfill somebody’s vision and I can find subject matter anywhere. I guess in some way that comes out of the folk world that I came up in."

Vi venter med spænding
Tilbage er der kun at håbe, at Dylan får opfyldt sin næsten 40 år gamle drøm:

…
Someday, everything is gonna be diff’rent
When I paint my masterpiece.