CHART er blevet voksen

Allerede i indgangen til Kunsthal Charlottenborg sætter vi igang. Her hænger to malerier af tyske Markus Oehlen (f. 1956) med en rytmisk-flimrende og ulmende motivfremstilling, der kan minde om Sigmar Polkes ”kemiske” eksperimenter på fladen. Der er flere værker af Oehlen hos Martin Asbæk ovenpå.

I trappeopgangen anslås en tyst og alvorlig tone: Først ses en kæmpeakvarel af svenske Maria Nordin (f.1980), som er i stald hos det svenske Galleri Magnus Karlsson, med et parklandskab, som er malet så tyndt, at det vipper mellem at forsvinde og komme til syne.

Dernæst ses tuschtegninger af finske Elina Merenmies (f. 1967), hvis sansestærke formsprog kan vække de døde til live. Dermed har man anslået, at messen især fokuserer på den todimensionale kunst, som jo oplagt er mest gangbar på en kunstmesse.

Værker, der skærer igennem
På førstesalen ses det eneste rigtige pangværk, der slår benene væk under betragteren: En skriggrøn skulptur Omega af Franz West (1947-2012), som er formet som dette bogstav. Traditionen tro har West her leget med et frækt og signalkraftigt, skulpturelt alfabet. På væggen hænger nogle performative og stærkt kropslige blyantstegninger i bedste ’bad-boy’-stil af amerikaneren Paul McCarthy (f. 1945). Begge kunstnere er repræsenteret af det norske galleri Peder Lund, som med disse værker skærer lige igennem.

Ved siden af hos Susanne Ottesen brillerer især billedhuggeren Kirsten Ortwed (f. 1948) med to bittesmå, rørende poetiske og originale skulpturer, hvor hun anvender flere forskellige medier. Skønt ikke længere helt ung, formår Ortwed konstant at forny sig uden at gå på kompromis.

Pladsen tillader ikke at gå i detaljer. Så i det følgende vil vi fokusere på de værker, der gjorde størst indtryk på ovennævnte signatur: Stockholmgalleriet Christian Larsen har en helt lille solo-udstilling med den danske, New York-baserede billedkunstner Kasper Sonne (f. 1974), som i de senere år har gjort komet-karriere i New York. Det er ikke uden grund, erfarer man. Hans vidtgående eksperimenter med kemi og utraditionelle materialer baner vejen for nogle foruroligende anderledes motiver. Bl.a. maler han med vulkan-aske, hvis ikke han på en monokrom baggrund eksperimenterer med kemiske væsker i sin ’Toxic-serie’.

Derudover er der et tekst-baseret video-værk med nogle eksistentielle ytringer af selvsamme Sonne. Her lærer man hans tankegang lidt at kende. Hvor er det godt, at vi nu kan opleve denne danske kunstner i København!

Blonde-feminisme
Hos Asbæk ved siden af kan man bl.a. opleve to store fotografier af Trine Søndergaard (f. 1972) i hendes spritnye serie Untitled (Laces), som ligger i forlængelse af Strude– og Guldnakke-serierne. Hun har lagt et fint, sort blonde-mønster ind over en liggende kvindes ansigt. Resultatet er på én gang betagende smukt og uhyggeligt – som en dødsmaske. Kvindekønnet udsættes her for en kvælende hyper-forfinelse. Det er feminisme med en eksklusiv blondekant.

Det litografiske værksted Edition Copenhagen viser en spændende serie litografier med vinduesmotiver af schweiziske Ugo Rondinone (f. 1964), mens kobbertrykkeren Niels Borch bl.a. har valgt at tage en gruopvækkende serie fotogravurer af gensplejsede fugle med. Bag den står den svensk-belgiske kunstner Carsten Höller (f. 1961).

Highlights fra nær og fjern
Det er klart, at de gallerier, som råder over én sal, er privilegerede. Det gælder Galleri Specta, der bidrager stærkt i år med en række kunstnere, som både kan selv, og som spiller godt sammen. Her ses bl.a. værker af billedhuggeren Eva Steen-Christensen (f. 1969), der benytter to og tre dimensioner: Især rummer værkerne, der syet med guldtråd, en fragil og anderledes skønhed.

Samme sted kan man opleve en suite malerier af schweizeren John Armleder (f.1948), som har hældt bøtter af maling og andre flydende stoffer ned ad skråtstillede lærreder med et flashy resultat til følge. Der er også en fin lille serie værker i perlebroderi af den Frances Goodman (f. 1975), som har genskabt de sydafrikanske pengesedler Rand med Nelson Mandela som motiv. I Sydafrika går de under betegnelse ’Randelas’, oplyser Else Johannesen fra Specta.

Kirstine Roepstorff (f. 1972) udstiller et bragende flot kæmpe-relief på stof med abstrakte og semi-abstrakte messing-figurer hos Andersen’s Contemporary. Hvor glædeligt, at hun nu er kommet i stald her. Hun har forladt fotokopi-kollagen og arbejder nu fortrinsvis med maleri på lærred og med disse messing-værker i to eller tre dimensioner.

Hos Nicolai Wallner brillerer Jeppe Hein (f. 1974) med et kompleks, vægophængt spejlværk, men især A-Kassen har gang i noget nyt: De har kastet flydende bronze ned i koldt vand, hvorved der opstår nogle helt uberegnelige, organiske former. Lige dele koncept og – synes det – værker, der i høj grad adresserer den abstrakte, modernistiske skulptur. Også den på ARoS udstillingsaktuelle, intervenerende dokumentarist, E. B. Itso (f. 1977) markerer sig her med to værker med blåt aftryk af tøj, efterladt af bådflygtninge på Lampedusa.

Herudover kan man glæde sig over den lige så udstillingsaktuelle (i Nicolai Wallners stationære galleri i Carlsbergbyen) Alexander Tovborg (f. 1983), hvis farveintense malerier har et tæt væv af referencer til andre religioner og kulturer.

Bjergtagende bjergmotiv
Også Peter Lav galleri er værd at lægge mærke til pga. et generelt klart profileret og ambitiøst udstillingsprogram med fokus på fotokunst. Hos Lav vil jeg især fremhæve Adam Jeppesens (f. 1978) store bjerg-fotografi, der er – havde jeg nær sagt – bjergtagende.

Hos Bo Bjerggaard kan man bl.a. opleve et nyt, mesterligt maleri af Peter Linde Busk (f. 1973), som her har forladt figurativiteten og dermed fortællingen for i stedet at give sig i kast med et høj-energisk, abstrakt-ekspressivt formsprog, ligesom især malerne Ivan Andersen (f. 1968) og John Kørner (f.1967) viser sig i topform, mens finske Forsblom viser to magtfulde, dødsdyrkende malerier af den danske maler Adam Saks (f. 1974). Her falder nordmanden Bjarne Melgaard (f. 1967) helt igennem med sine pastost malede kaos-malerier, som ikke rigtig ved, hvad de vil. Men det er måske netop meningen?  Vigtigt er det også at vie opmærksomhed til Rose Ekens (f. 1976) bedårende, keramiske hommage til Jackson Pollock, der kan ses hos V1.

Én sal tager dog hele prisen: Det er Galleri Riis’, som er helliget den internationale norske billedkunstner Jan Groth (f. 1938). Et rent og smukt, ja sublimt rum, domineret af Groths følsomme, streg-afsøgende, minimalistiske værker i to og tre dimensioner. Her tælles der ned til det væsentligste. En enestående oplevelse fra en levende legende, som den danske kunsthistoriker Peter S. Meyer i øvrigt er ved at skrive en monografi om.

Ambitionsniveauet nået
De fem gallerister, som i sin tid udtænkte en ny, nordisk kunstmesse i hjertet af København, kan godt gnide sig i hænderne, for det høje ambitionsniveau, som de dengang tilstræbte, er nu nået. De fem gallerier var Susanne Ottesen, David Risley, V1 Gallery, Andersen’s Contemporary og Bo Bjerggaard.

Dogmerne for Chart Art Fair har været: 1. Ingen opdelte stande eller båse. 2. Gallerierne skal i god tid melde ud, hvilke værker de har med, og nu kender de rummene og ved, hvad der gør sig bedst i Danmarks mest celebre og smukke udstillingssale. 3. Dette betyder, at arrangørerne kan sætte en mere helstøbt udstilling sammen.

Ikke mindre end 350 såkaldt særlige, internationale samlere er inviteret til København med ”the full treatment”. Messen har denne gang opnået substantiel støtte fra en lang række private sponsorer foruden Københavns Kommune. Der er nok at komme efter og en masse bonus tracks i det omfattende program. Bl.a. en høj bar – Absolut Kørner – en såkaldt Gym-bar, som kunderne skal klatre op i for at få udleveret deres drinks samt, i gården, fem special-designede madboder, der er skabt af fem arkitektstuderende.

Desuden er der masser af inspiration og lærdom at hente på de mange ”talks”. Bl.a. kan man høre den schweiziske kurator Hans Ulrich Obrist (f. 1968) fortælle om kunst og kuratering. Chart vil uden tvivl trække mange gæster til – som i kunstnersammenslutningernes gyldne tid. Gak derhen, kære læser. Chart er et must for alle, som gerne vil vide, hvad der rører sig i samtidskunsten pt.