Christian Stadil: Det skal sige BANG !

Christian Stadil købte sit første værk som teenager. Et maleri malet af onklen Uffe Christoffersen – i folkemunde også kendt som tigermaleren:

“Jeg er kommet hos dem (Uffe og hans kone Annette, red.) gennem mine barndomsår, hvor han stod ude i laden og malede. Fyrede den af med maling over det hele, hvilket var meget eksotisk, da min far jo var advokat. For en lille dreng var det virkelig noget, der havde en prægende effekt.”

Yves Klein vækkede interessen
Frem til Stadil rundede de 30 var indkøb af kunst begrænset til et par værker hist og pist. Så opdagede han den franske kunstner Yves Klein, som i sine værker blandt andet var inspireret af judo og zenbuddhismen. To emner, som både dengang og nu, inspirerer Stadil. Han læste alt, hvad han kunne finde om Klein, og dermed var interessen for kunst definitivt vækket. Herefter tog det fart, og i skrivende stund består samlingen af mellem 200 og 300 værker. Og den er støt voksende. Dog uden en egentlig strategi, for det handler i høj grad om den uforudsigelige forførelse.

Privat anliggende
At samle kunst er for den energiske erhvervsmand et privat anliggende :

“Jeg bruger ikke kunst i corporate sammenhæng, som nogen andre gør. Vi har kunst i virksomheden fordelt ud på kontorer. Men det er ikke tænkt så meget ind i strategier, som det er i nogen virksomheder. For det første er det fordi jeg ikke mener, jeg skal gennemtvinge min egen passion på virksomheden. Det sker selvfølgelig til en vis grad automatisk som direktør, men jeg skal ikke pådutte nogen noget. Så for mig er koblingen mellem det forretningsmæssige og kunsten mere et spørgsmål om inspiration. Det er meget mere den vej, end at vi har en egentlig kunstklub. Jeg er meget inspireret af kunsten, og den inspiration kan så overføres til virksomheden.”

De 3 flueben
Når det handler om indkøb af kunst, er det for Christian Stadil en pointe, at god kunst ikke nødvendigvis er dyr kunst. I udgangspunktet er det nogle helt andre parametre der er i spil, når han skal vurdere kvaliteten af et værk. Med den buddhistiske modifikation “1000 mennesker 1000 veje” in mente, opererer han i mødet med kunsten med tre flueben. Tre ting, som han personligt synes, kunsten skal kunne:

“For det første må det godt være en kunst at lave det. Jeg kan godt lide det håndværksmæssige aspekt. Derudover skal der være en bærende idé – noget der provokerer øje og sjæl og endelig den evindelige, udefinérbare x-faktor. Det der du ikke kan forklare. Ligesom når du bliver forelsket.”

Passion med baggrundsviden
Han samler med andre ord fordi han ikke kan lade være, men for Christian Stadil er kunstinteressen ikke kun forankret i køb af værker:

“Det at samle er én ting – og jeg kan godt lide at samle – men for mig er kunsten lige så meget en interesse for kunsthistorien og for kunst generelt. Jeg bruger faktisk mere tid på museerne end på gallerierne (…) Kunst er min største private interesse. Det er sådan noget nørdet noget med kunstbøger og kunsthistorie. En masse referencer. Det er min kæreste tvangsindlagt til at høre på… “

Stadils tre gode råd
Så på den ene side er der den intuitivt funderede passion og forelskelse. På den anden side en solid baggrundsviden drevet af naturlig nysgerrighed og grundlæggende ønske om at forstå tingenes sammenhæng. Denne splittelse mellem fornuft og følelse går også igen i Stadils tre gode råd til dem, der gerne vil begynde at samle på kunst :

“For det første nyder man kunst meget mere, hvis man forstår den i forhold til et kunsthistorisk perspektiv. Interessen for kunst i det hele taget. Og der behøver man jo slet ikke at købe noget. Så sæt dig ind i kunsthistorien. Find ud af, hvad du godt kan lide. Er det minimalkunst, pop, op-art, abstrakt, figurativt eller noget helt sjette? Det er vigtigt at have nogle referencer, så man kan skyde sig ind på noget man godt kan lide. Alle står jo på skuldrene af hinanden. Med den viden bliver oplevelsen dybere. Også når man går på gallerier. Læs nogle bøger. Det kan i princippet bare være opslagsværker.”

Nysgerrighed
Det andet råd ligger ligeledes i forlængelse af oplysningsprojektet, og er som skræddersyet til kunstmessens midlertidige ophobning af gallerier:

“Besøg en masse museer og gallerier inden du køber noget. Bare lige for at skyde dig ind på din interesse. Og mærk efter, hvor der er hul igennem. Gallerierne har jo typisk nogle retninger. Så find et der passer til din smag og stil ind på det. Begynd at følge med i, hvad de har. Snak med galleriet. Det er jo derfor de er der. Dem der arbejder på gallerierne er altid rigtig søde, så det er næsten altid en fornøjelse, at komme i et galleri. “

I forbindelse med messebesøg foretrækker Christian Stadil ofte i forvejen at lave en liste over de gallerier han gerne vil se, og kunstnere han gerne vil holde øje med. Men selvom udgangspunktet er målrettet, bliver listen næsten altid svær at følge. Uforudsete ting fanger ens interesse, og tidsplanen skrider. Men han understreger, at det også netop er messeformatets charme.

Forelskelse
Det sidste af de tre råd handler om den højtbesungne mavefornemmelse, som ofte bruges som argument, når snakken falder på kunstindkøb:

“Mærk efter. Hvad rammer noget i dig. Tænk ikke så meget over, hvor det skal hænge, eller at det skal passe til sofaen. Maven eller hjertet. Der har vi igen forelskelsen. Det skal sige BANG! Men det må også godt stikke lidt i øjet, det skal heller ikke være for nemt. Og gå så lidt væk og se på et par andre ting. Bliver det ved med at dukke op, så kan man købe det. Hvis det bliver ved med at rumstere, så invester.”

Det vigtigste eje
Til spørgsmålet om, hvorvidt forelskelsen i et værk er gået så meget i sig selv, at det har resulteret i et hjerteløst videresalg, svarer Stadil prompte:

“Nej, aldrig. Jeg er i det hele taget ikke særlig god til at skille mig af med ting. Min kæreste har netop sagt til mig, at jeg skulle rydde op i mit gamle tøj, så for et par måneder siden samlede jeg en masse sække og gav til Røde Kors. Men det er jo ikke sådan med kunst, og det er det der er så vildt ved det: kunst er det vigtigste materielle jeg har! Kunsten er det vigtigste jeg ejer!