Da kunst var Cool

Cool Moderne på Gl Holtegaard er et fint lille skattekammer med perler af dansk kunst og design fra de brølende 20’ere og 30’ere. Man kommer langt omkring i tidens mangfoldige udtryk, men man får aldrig rigtig fornemmelsen af periodens voldsomme ideologiske omvæltninger.

Udstillingen på Gl Holtegaard vil undersøge den indbyrdes sammenhæng mellem det 20. århundredes avantgardekunst og stilformen Art Deco fra samme tidsperiode. Scenen er sat med vægge af gennemgående striber af den danske billedkunstner Nils Erik Gjerdevik og udvalgte værker af danske kunst, kunsthåndværk og design fra 1910 til 1940.

Nye tider
Perioden rummer voldsomme ekstremer i kunsten og det omgivende samfund med verdenskrig, revolutioner og brud med fordums tiders konventioner for social adfærd. Tiden skriger på nye forklaringer på livets formål og higer samtidig efter festtrommernes inviterende rytmer af formålsløs forbrug.

Art Deco’ens geometriske formsprog, tidens dekadente livsstil og kommercielle tomhed bliver måske bedst spiddet i romanen The Great Gatsby af den amerikansk forfatter F. Scott Fitzgerald fra 1925. Ikke mindst i den seneste filmatisering af romanen i 2013 bliver Art Deco forbundet med den amerikanske drøms skyggeside da Jay Gatsby går til grunde i sit eget spind af luksuriøs og grænseløs søgen.

Hvor er det radikale?
På trods af virkelig mange fine værker på Cool Moderne kunne man ønske sig at de radikale ideer som udsprang af avantgardekunsten og som blev suget op af Art Deco i højere grad var omgangspunktet i udstillingen. For netop undersøgelsen af hvordan kunsten er sammenflettet med strømninger i samtiden er interessant at iagttage med nutidens briller.

Koblingerne er dog tilstede i udstillingen og for eksempel viser Gerda Wegeners malerier og modeillustrationer fint hvordan kunsten optog Gatsby-dekadencen og det naive islæt af Art Deco. Ligesom vi også får en tydelig fornemmelse af hvordan de geometriske former i Olaf Rude og Jais Nielsens kunstværker har relation til Christian Fjerdingstads formgivning af brugskunst.

Konventionel kvindefigur
Tidens sprængning af sociale konventioner finder man i Gösta Adrian-Nilssons homoerotiske matrosmotiver og Svend Braschs plakat-illustrationer af pirrende motiver af letpåklædte kvinder (bla. Josephine Baker).

Men hvor Lise Nørgaard i sin skildring af samme tidsperiode i tv-serien Matador giver figuren Iben Skjern lov til sprænge de sociale konventioner med sit forhold til veninden Jenny (og manglende forhold til sin mand) så får kvindefiguren ikke rigtig lov til at være andet end objekt, forførerske eller yndig figur i Cool Moderne.

Gode eksempler
De virkelige radikale bevægelser i det 20. århundredes avantgardekunst kommer bedst til udtryk i Franciska Clausens mekaniske abstraktioner som peger på det den nye industrielle verden og i Kay Fiskers arkitekturtegninger af den danske pavillon på Verdensudstillingen i Paris i 1925 som viser en tidlige funktionalisme i arkitekturen. I disse værker kan man virkelig mærke jorden ryste, mens det i udstillingens Art Deco genstande er svært at mærke det virkelig radikale skift, selv når Franciska Clausen og andre af udstillingens kunstnere begiver sig ind på design.

Overfladisk fornemmelse
Der skal lyde et cadeau til kuratorerne Vibeke Petersen Gether og Nils Erik Gjerdevik for at finde så mange perler frem af gemmerne og for, måske utilsigtet, at illustrere at dansk kunst og kultur hviler tungt på skuldrene af internationale grænseløse strømninger. Det var en ubetinget fornøjelse at opleve udstillingen og de fine værker og man fornemmer klart de visuelle sammenhænge mellem avantgardekunsten og Art Deco. Men man står tilbage med en overfladisk fornemmelse af dansk kunst og design fra perioden, som måske ikke var så radikal endda?